Tiden løber ud – også i landbruget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tiden er ved at løbe ud. En tredjedel af alle danske landbrug står over for et generationsskifte inden for de næste fem år. Spørgsmålet er ikke, om der kommer et generationsskifte – men hvordan det kommer til at se ud. Og hvem der får lov at være med.

Det er derfor afgørende, når landbrugsstøtten skal genforhandles i Danmark om et år, at der er en plan for et generationsskifte i landbruget. For i de kommende år afgøres det, hvem der skal producere maden til dig og mig i fremtiden – og på hvilke vilkår.

Desværre er vejen ind i landbruget for mange unge nærmest lukket. Jordpriserne er tårnhøje, og bedrifterne er blevet så store og kapitalkrævende, at de færreste unge kan være med. Derfor bliver et ejerskifte sværere og sværere.

Det er et problem – men også en mulighed.

Vi er unge på tværs af Danmark, organiseret i forskellige ungdomsorganisationer med interesse for landbrug, klima og biodiversitet, som er gået sammen for at sætte fokus på det nødvendige generationsskifte i landbruget. Ikke fordi vi er enige om alt, men fordi vi deler en grundlæggende erkendelse: Fremtidens landbrug skal give plads til unge landbrugere, som både kan producere fødevarer og tage ansvar for klima og natur.

Unge landbrugere står ofte med den nyeste viden om dyrkningsmetoder og løsninger. Derfor ser vi også generationsskiftet som en win-win: Nye ejere kan være med til at fremtidssikre både landbruget og miljøet.

Men det kræver politisk handling.

Når der skal til at forhandles om ny landbrugsstøtte næste år, bør danske politikere sikre, at mindst 6 pct. af støtten – som EU allerede foreslår i relation til generationsskifte i landbruget – målrettes opstartsstøtte til unge landbrugere. Det er et konkret og nødvendigt skridt, hvis vi vil give næste generation en reel chance.

Samtidig bør flere penge fra hektarstøtten gå til grønne tiltag, der gavner både klima, natur og landbrugets langsigtede økonomi.

Endelig skal unge inddrages langt mere i, hvordan landbrugsstøtten konkret bliver udformet. Det er os, der skal leve med konsekvenserne – både som landbrugere, forbrugere og borgere.

Generationsskiftet i landbruget kommer. Spørgsmålet er, om vi tør gribe det som den mulighed, det er. Hvis vi gør, kan vi sikre et landbrug med plads til unge, til innovation – og til naturen. Hvis ikke, risikerer vi, at tiden løber helt ud.