Er varme hveder vigtigere end vores ytringsfrihed?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Store bededag har været et tema før, under og efter valgkampen. Hele den blå familie har brystet sig med valgløfter om at indføre den helligdag, som vi ikke ved, hvorfor vi fejrer – vi ved bare, det er dagen for hvidt brød med smør.

Efter valget har Morten Messerschmidt været ude med et beslutningsforslag om at genindføre helligdagen, da der i det nye Folketing er et flertal blandt de partier, der stemte imod fjernelsen. Det er patetisk, at det netop er dette, som skal præge debatten efter valget, når der er en anden lov, der har sat råd i soklen på vores demokrati.

Vi bør i stedet lægge al hvedesnak tilbage på bagepladen og fokusere på at fjerne koranloven. Jeg er skuffet over, at de borgerlige ikke har slået sig mere op på det i valgkampen. Det er en borgerlig mærkesag; det ikke bare taler til danskerne, men taler til demokratiet.

Koranloven markerede et indgreb i borgernes ytringsfrihed, hvor staten gør sig til herre over, hvad befolkningen må gøre med religiøse skrifter. For med den såkaldte “nålestiksoperation” endte man med at sætte patienten i livsfare. Det kan ikke være rigtigt, at vi som borgerlige kun lader os lokke af tandløs populisme, hvor fokus er på en ekstra fridag frem for reel frihed. Det er bekvemt. Men det er også uansvarligt.

For nok er der kommet et flertal i Folketinget, som var imod afskaffelsen af store bededag, men der er også et flertal af partier, som var imod koranloven.

Det kan godt være, det er mere populært blandt den almene dansker og islamister at fjerne en helligdag frem for at give folk lov til at brænde bøger, men koranloven sætter tvivl om selve demokratiet. Der skal ikke føres politik på at være den mest populære dreng i klassen, men på at være den, der tager tyren ved hornene og siger tingene, som de er.

Det har siden Sokrates’ tid været en vigtig del af den demokratiske forståelse at ytre sig og tænke frit. Det er kun ved at udfordre det nuværende, at vi som samfund kan udvikle os. Koranloven er en lov, der forhindrer kritik af religion, og som censurerer fritænkning, kritik og kunst.

Kunstneren Firoozeh Bazrafkan brugte før 2023 Koranen aktivt i sin kunst og kritik af det iranske præstestyre. Hun har været og er stadig en tung stemme i den offentlige debat om islam. Men SVM-regeringen forbød hende at performe kunst på hendes vante vis. Hvad hjælper det at lade kunstnere spise hveder, når de ikke kan spise dem, fordi de er bundet på mund og hånd?

Derfor ærgrer det mig, at de borgerlige partier ikke går forrest i kampen for at afskaffe koranloven og dermed fjerne statens censur. I stedet bruges der tid og kræfter på poppolitik om, hvorvidt en ekstra fridag ikke kunne være ret nice.

Demokratiet bør vægtes højere end enhver helligdag, og det er en kamp, der bør tages op. Det bør være en blå forpligtelse at samle SVM-oppositionen om at fjerne koranloven, fjerne censur og fjerne det råd, der har sat sig i vores demokrati.