Politikerne skal tage langt større ansvar for pyrolyse- og biogasanlæg
Vi har ikke brug for flere pyrolyse- og biogasanlæg. Vi har brug for, at de anlæg, der er, kører ordentligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mange kommuner planlægger i disse år, som om landbruget står stille. Det gør det ikke. Vi står midt i den største omlægning af dansk husdyrproduktion i nyere tid, og det får direkte konsekvenser for både biogas og pyrolyse.
Den grønne trepart betyder færre dyr, udtagning af lavbundsjorde og en generel reduktion i den animalske produktion. Det er ikke et politisk ønske – det er en politisk beslutning.
Prognoserne viser, at husdyrbestanden i Jylland falder markant (20-30 pct.) de kommende år, og at Ringkøbing‑Skjern bliver en af de hårdest ramte kommuner, fordi vi her har en af landets højeste koncentrationer af husdyrproduktion. Når antallet af dyr falder, falder mængden af biomasse tilsvarende.
Analyser viser, at biomassemængderne i f.eks. Ringkøbing-Skjern Kommune alene vil falde så meget, at eksisterende og allerede planlagte udvidelser af biogasanlæg får svært ved at blive fyldt op. Alligevel taler kommunen om behov for mere kapacitet. Det er svært at forstå, når tallene peger i den modsatte retning.
Samtidig synes der at være en gylden (?) ”aura-sky” over biogasanlæggene, der hedder pyrolyse. Problemet er imidlertid, at man ikke har styr på, hvad der er i skyen, hvilke emissioner der vil forekomme, og hvilken skadelig restkemi vi lægger i jorden med biokullet.
Der er en stigende begrundet bekymring for sundhedsrisici ved pyrolyse. Bekymringen bunder i det faktum, at der kan forekomme PAH’er, ultrafine partikler og andre potentielt sygdomsfremkaldende stoffer, men man ved ikke, i hvilket omfang disse er flygtige og aflejres i kullet. Når man ikke kender de fulde sundhedseffekter, bør forsigtighedsprincippet være styrende. Det er det ikke i dag.
Hvis man vælger at løbe en sundhedsmæssig risiko ved at tillade arbejde med pyrolyse, bør man i det mindste følge logikken: samplacering med eksisterende biogasanlæg, der ligger langt fra beboelser.
Halm og andre ”tørre”, langsomt nedbrydelige afgrøder kan med fordel køres igennem pyrolyseprocessen uden at komme igennem biogasanlægget, hvilket så i øvrigt vil nedsætte behovet for udvidelse af biogasanlægskapaciteten yderligere.
Det er svært at se, hvorfor kommunerne ikke selv tager disse problemstillinger op. I stedet ser vi en planlægning, der ignorerer både biomasseudviklingen, sundhedsrisiciene og de tekniske muligheder for at gøre tingene bedre.
Vi har ikke brug for flere anlæg. Vi har brug for, at de anlæg, vi allerede har, kører ordentligt uden gene for naboer – og at kommunerne tager ansvar for at beskytte borgere og natur i stedet for at presse nye projekter igennem på forældede forudsætninger.
Grøn omstilling kræver mod. Men den kræver også omtanke. Det sidste savner jeg i kommunernes tilgang.