Gak og løjer er ved at overtage politik
Politisk reality-tv og småborgerlige skandaler viser en skræmmende tendens i tilgangen til dansk demokrati.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Må jeg lige som ung og borgerlig have lov til at knytte et par kommentarer til vores alles kære folkestyre – demokratiet – et direkte resultat af stærke folk som Orla Lehmann, D.G. Monrad og Grundtvigs gåpåmod (ja, de må vende sig i graven) – og hvis eftermæle tilsyneladende nu kan begrænses til realityprogrammer og småborgerlige skandaler.
Det er da ikke at ramme meget ved siden af.
Det er noget imellem tåkrummende og helt utroligt underholdende at følge med i dansk politik for tiden – at se med under valgkampen og være vidne til regeringsforhandlingerne. SF er klar til nyvalg efter første forhandlingsrunde, og under en uge forløber, før de to første folketingsmedlemmer er dømt ude af hver deres parti.
Det er simpelthen så flovt.
Men ikke just overraskende. For det er sådan et demokrati, vi selv har skabt. Et useriøst og slapt et, hvor vi tilbagelænet brokker os over slagets gang, men ellers bare lader det køre uden selv at mene, at vi bør have det mindste ansvar for det.
Den mindste gnist af engagement tændes først, når vi ser politikerne quizze i ”Højskolen”, og når Lars Løkke kaldes en ”goat” på internettet.
For mig er det hverken sjovt eller charmerende, når partierne lægger memes op på sociale medier, og det er mette_insider_official, der føler sig cute, underligt nok heller ikke.
Det er også pinligt at melde sit kandidatur som statsministerkandidat på Facebook samt at se Alex Vanopslagh deltage i en eller anden mærkelig trend på Instagram.
Men lad os ikke dømme politikerne for at promovere politik ved brug af denne metode, men i stedet konstatere, at det er det, der virker. En metode, hvor personlig fjendtlighed imellem partiledere påvirker regeringsforhandlinger på ellers professionelt niveau, og hvor det at ligne den største klovn på sociale medier giver pluspoint. Det er simpelthen så flovt.
Vi har skabt et politisk miljø, hvor promovering af partier ikke længere handler om fornuftig politik, og hvor det at stemples som kedelig er direkte ødelæggende for den enkelte politiker.
Nej, fornuftig politik er ikke hylende morsomt. Det er ofte langtrukkent og seriøst, ligesom det egentlig også bør være. Vi skal udvise respekt for det demokrati, vi har kæmpet i så mange år for at få glæde af, og som ikke er en stor del af verden forundt.
Så dette er min bøn om igen at bringe alvor, eftertænksomhed og rationalitet tilbage i dansk politik og ikke mindst til næste folketingsvalg, tak.