Vi kan ikke råbe os til nye madvaner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er ikke meget at glæde sig over i DTU’s nye undersøgelse af danskernes kostvaner. Der er dog et enkelt lyspunkt. Og det er markant.

Vores forbrug af bælgfrugter er steget med 400 pct. – fra 2 til 8 gram. Og helt nye tal fra Bælgfrugtspartnerskabet bekræfter tendensen: Næsten halvdelen af danskerne spiser bælgfrugter hver uge.

Vi er stadig et stykke fra Fødevarestyrelsens anbefalinger – ja. Men en bevægelse, der er svær at overse. Det må vi gerne glæde os over et øjeblik.

Bælgfrugter styrker nemlig ikke alene menneskers sundhed – de kan også være med til at gøde jorden og styrke dens frugtbarhed.

Denne mekanisme har i årtusinder været udnyttet i sædskiftet overalt på kloden.

I Nordamerika er bønner og majs f.eks. blevet dyrket sammen, i Mellemøsten og Nordafrika har det været hvede og kikærter. Sådan har det også været i Danmark, hvor vi tidligere har dyrket bælgfrugter i stor stil.

Men industrialiseringen af landbruget reducerede kød til en handelsvare og bælgfrugter til dyrefoder.

Løfter vi blikket fra vores egne plovfurer, ser vi, at retter med bønner, linser og ærter kan have stjernestatus.

Fra Indiens daals og Mellemøstens kikærter til Japans miso og Italiens linser har bælgfrugter hovedrollen i nogle af verdens mest elskede køkkener.

Der er nok at gå glip af. Derfor er der også god grund til, at vi interesserer os for, hvordan flere end de allerede omvendte kan begejstres for bælgfrugternes fulde kulinariske potentiale.

Undersøgelsen fra Bælgfrugtspartnerskabet viser, at motivationen for at spise flere bælgfrugter er faldet. I 2024 svarede 51 pct., at de gerne ville spise flere. I 2025 er det 42 pct. Det er et tal, der kalder på eftertanke.

Måske er vi også i vores begejstring for at skubbe vores madkultur i en grønnere retning kommet til at skabe en falsk modsætning mellem kød og grøntsager.

Vi kan jo rent faktisk, uden nogen indflydelse på hverken smag eller konsistens, skifte halvdelen af kødet i en kødsovs ud med linser, blande ærter i en fars eller bruge både bønner og kød i en gryderet.

Meyers har drevet kantiner i mere end 25 år og bespiser dagligt mere end 35.000 mennesker. Fra 2023 til 2025 er forbruget af bælgfrugter i vores frokost- og kantineforretning generelt steget 50 pct. fra 75 til 113 tons om året, hvilket svarer til mere end 26 gram per gæst per dag alene til frokost.

Forbruget af økologiske bælgfrugter fra vores egen region er de seneste to år steget fra 6,5 til 21,5 tons. Vi har lært, at det også gælder for bælgfrugter, at der er et større potentiale for begejstring indlejret i de råvarer, der har en historie.

Kokkene gør sig mere umage, og gæsterne spreder ordet. Det er kun begyndelsen.

4 af 10 danskere med adgang til en kantine siger, at det er i forbindelse med den daglige frokost, at de henter inspiration til at spise flere bælgfrugter. I den offentlige sektor er det næsten hver anden. Det er markant højere end for restauranter, caféer og dagligvarebutikker, hvor omkring halvdelen direkte siger, at de ikke bliver inspireret.

Nogle af vores civilisations fineste køkkener viser os, hvordan bælgfrugter kan danne grundlag for højt elskede retter og måltider. Det er vi nødt til at tale om og lære af, for der er nye eventyr, som venter på os.

Så hvis vi vil fastholde det momentum, som har indfundet sig, så skal de også listes ind. I kødsovsen. I frikadellen. I de retter, der allerede står på bordet i de fleste danske hjem.

Vi kan ikke råbe bælgfrugterne ind i vores madkultur.