Fra skrivebordet ser alt ud som taktik. I virkeligheden er det hjælp

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det gør indtryk på mig, når en folkepensionist fortæller, at hun må skære ned på både børnebørnenes gaver og de meget sjældne cafébesøg med vennerne. Ikke fordi hun har lyst, men fordi udgifterne til dagligvarer æder af det, der før var et lille overskud.

Men i Jyllands-Posten 28/1 bliver fødevarechecken alligevel reduceret til en politisk fangstline. Det er en bekvem fortælling, men den rammer ved siden af den virkelighed for dem, der mærker prisstigningerne hårdest, når de står ved kassebåndet.

Og så kan man spørge: Hvorfor bliver de borgerliges topskattelettelser ikke beskrevet på samme måde? Hvis brede tiltag, der hjælper mange, per definition er “vælgerkøb”, gælder det så også, når lettelserne går til dem med de højeste indkomster?

Fødevarechecken er ikke perfekt. Det har ingen påstået. Men den hjælper mennesker, der har brug for det: pensionister, studerende, mennesker på offentlige ydelser og børnefamilier med helt almindelige indkomster. Mennesker, for hvem prisstigninger er en meget reel bekymring, når beløbet bliver slået ind ved kassebåndet.

Ja, i brede ordninger kan der være skæve og fjollede eksempler. Det kan man finde i enhver aftale, der skal nå mange, og som ikke kan skræddersys til hvert enkelt tilfælde.

Men det ændrer ikke ved helheden: Langt hovedparten af pengene går til dem, der er hårdest ramt. Jeg er glad for, at 700.000 pensionister får en hjælpende hånd.

For én ting var vigtigt: Pengene skulle ud at virke hurtigt. Ikke efter nye systemer og flere år med finjustering. Ikke efter endnu en runde, hvor det perfekte bliver det godes fjende.

Alternativet til en hurtig og enkel løsning var ikke en bedre løsning. Det var at vente. Og for mange er ventetid netop det, de ikke har råd til.

Det er rigtigt, at priserne nogle steder er faldet lidt igen. Det er positivt. Men for mange husholdninger er de stadig markant højere, end da budgetterne blev lagt. Presset er ikke forsvundet, bare fordi kurven knækker en anelse.

Der spørges, om fødevarechecken er den rigtige løsning. Om staten overhovedet skal blande sig. Om priser ikke bare følger deres egen logik. Jo, det gør de.

Og nej, fødevarechecken er ikke et forsøg på at detailstyre markedet eller genopfinde planøkonomien. Den er en midlertidig håndsrækning til dem, der står med regningen her og nu.

Derfor skal fødevarechecken selvfølgelig også ses sammen med skattelettelser, en elafgift, der er banket i bunden, forhøjet ældrecheck – og en sænkelse af momsen.

Man kan vælge at se fødevarechecken som endnu et spin-værktøj i den store værktøjskasse, politikere tilsyneladende går rundt med. Med andre ord: Man kan vælge at mistænkeliggøre hjælp. Vi vælger at levere den.