Det er tid til, at en kvinde får verdens mest umulige job

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

FN rundede for nylig 80 år, og et langt liv i global med- og modvind har sat sine spor: dalende tillid, tilbagetrækning fra medlemslandene, en historisk likviditetskrise, tilsanding i Sikkerhedsrådet og haltende implementering af verdensmålene og Parisaftalen.

Senest har USA trukket sig ud af mere end 60 internationale organisationer, herunder en lang række centrale FN-organisationer – og har oprettet sit eget, noget kontroversielle, fredsråd.

Behovet for fornyelse er markant, og med et kommende lederskifte senere på året er muligheden der; hvorfor ikke lade en kompetent kvinde træde frem?

USA’s ageren er, uagtet hvor uenig man kan være med beslutningen, et symptom på, at der skal tænkes nyt. Lige nu ser vi stor reformiver hos og omkring FN.

En måde at udnytte momentum og vise, at FN følger med tiden og er villig til forandring, kunne være at vælge en Madam Secretary General til det, FN’s første generalsekretær, Trygve Lie, kaldte for verdens mest umulige job.

Valget foregår i FN’s Generalforsamling, men først efter Sikkerhedsrådet har nomineret den bedst egnede kandidat. Det vil sige, at det i praksis er de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet, der bestemmer, hvem der bliver den næste på posten.

Og i sidste ende er det faktisk de fem permanente medlemmer med vetoret: USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien, der bestemmer.

Ikke desto mindre spiller de 10 ikke-permanente sikkerhedsrådsmedlemmer en vigtig rolle, og altså herunder Danmark, der har en plads i rådet frem til udgangen af 2026.

Sidste gang der var valg til posten som generalsekretær, var det Mogens Lykketoft, der var formand for FN’s Generalforsamling i 2015. Han var med til at øge transparensen om valgprocessen markant.

Der er derfor også gode erfaringer at trække på og med en selverklæret rolle som brobygger er det oplagt, at Danmark er med til at sætte dagsordenen om en kvindelig generalsekretær.

Netop fordi valget i sidste ende afgøres af de permanente medlemmer, er det ikke svært at forestille sig russisk og amerikansk modstand mod en stærk generalsekretær – og i særdeleshed en stærk kvinde.

Men uagtet om det lykkes at få en kvinde på posten, kan selve debatten få vigtig betydning.

FN er i akut behov for nye visioner, og potentialet for valget af en kvinde kan derfor fungere som en ramme for en bredere og mere progressiv samtale om fornyelse, legitimitet og ansvarlighed for FN generelt.

Skulle det lykkes, vil valget af den første kvinde til posten derfor være både symbolsk og strategisk.

Symbolsk, fordi det ville sende et tydeligt signal om, at FN tager den fornyelse, der er så hårdt brug for, alvorligt og er klar til at gøre tingene anderledes.

Strategisk, fordi det vil vise, man tænker nyt i en tid, hvor international politik enten er disruption eller bevarelse, og det markerer et skridt på vejen for at øge FN’s troværdighed – f.eks. ville valget af en kvinde sandsynligvis øge de globale mediers dækning af FN og nå en gruppe, der har svært ved at se FN’s rolle for tiden – nemlig de unge.

I en tid, hvor FN skal skære ned på indsatser, tilstedeværelse og ansatte, er det derfor ikke en øvelse i at gøre mere med mindre. Det handler snarere om at gøre det rigtige med det, der er til rådighed. I første omgang kunne det være at vælge en kompetent kvinde til verdens mest umulige job.