Det haster med regulær licensjagt på ulven i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ulvenes nyeste bidrag til oplevelsesøkonomien i Vestjylland var et chokerende møde mellem en ulv og en 14-årig pige i Oksbøl.

Uventet var mødet på ingen måde, for et helt ulvekobbel har tidligere aflagt byen besøg. At pigen på videooptagelsen var chokeret og oprevet, forstår jeg til fulde. Mine nakkehår ville også have rejst sig ved oplevelsen.

Så hjælper det mindre, at de to ”ulveeksperter” Sunde og Olsen fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum som sædvanlig med overbærenhed nedtoner det problematiske i ulvenes mangel på skyhed og undskylder deres nærgåenhed med nysgerrighed og vanskelighed ved at slippe væk fra en uheldig situation.

Den pågældende ulv kunne uden besvær være passeret forbi pigen, men søgte aktivt at nærme sig hende. Det virker ikke troværdigt og sagligt.

De to eksperter mente i sin tid, at ulvehegn kunne forhindre angreb på husdyr. De tog fejl. De hævder, at ulve er ufarlige for mennesker. Man må håbe, de har ret.

Problemerne med ulve vil mangedobles i fremtiden. I gennemsnit har de seks ynglende ulvepar i Danmark i flere år fået ca. syv hvalpe i snit.

Efter en ny opgørelse, som anvendes i andre lande, hvor man ganger antallet af kuld med syv, kommer man frem til, at vi har 42 ulve i Jylland. Den metode er åbenlys fejlagtig.

I andre lande har bestanden en anden alderssammensætning med en større dødelighed pga. alder. I Jylland er der tale om en ung ekspanderende bestand. Seks forældrepar med syv hvalpe i snit giver 54 ulve.

Dertil kommer så tillægget fra tidligere årgange. Så selv om der er en vis ungedødelighed og nogle trafikdødsfald, kan man med rimelighed antage, at der er over 100 ulve allerede. F.eks. er der dokumenteret adskillige ulve i Thy og Hanherred, som mig bekendt ikke optræder på nogen kort over ulve. Bestanden kan derfor antages at være eksponentielt stigende de kommende år.

Vi har formentlig flere ulve end Norge, og i løbet af et par år vil vi passere de 170 ulve, som er den svenske regerings målsætning for deres bestand.

Det haster derfor med en regulær licensjagt i Danmark, hvor der årligt bliver tildelt en kvote, som kan afskydes. Denne kvote kunne til en begyndelse være på 40 ulve, som nogenlunde svarer til den årlige tilgang af hvalpe.

En sådan licensjagt vil bremse bestandstilvæksten og kan over tid reducere bestanden til f.eks. tre hvalpekuld. Det vil automatisk føre til en voksende skyhed for mennesker. De få ”problemulve”, der sporadisk måtte blive skudt under den nuværende reguleringsordning, batter intet.

Nu hævdes det, at vi er forpligtet til at have en bestand af en vis størrelse for at opfylde et imaginært krav om såkaldt »gunstig bevaringsstatus«.

Det drejer sig om, at bestanden skal have en vis genetisk variation. En givetvis højakademisk og for almindelige mennesker uforståelig beregning skal fastslå den »nødvendige størrelse« for ulvebestanden i Jylland.

Det minder om ”tænk på et tal”. Jeg venter i hvert fald spændt på beregningerne.

Frygten for indavl er vildt overdrevet. Der er til stadighed ud- og indvandring over den dansk-tyske grænse, så den jyske bestand er ikke isoleret, men en del af en europæisk bestand på mange tusinde dyr.