Fjernvarme er nøglen til en uafhængig energifremtid. Men det er et langt, sejt træk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De nye kommunalbestyrelser er nu i gang efter valget i november. Det er tid at kigge ind i fire nye år, også for de mange offentlige forsyningsselskaber, hvor kommunalbestyrelserne har en stor stemme.

Enkelte steder i landet har forsyningsselskabernes beslutninger fra den forgangne periode haft særlig høj opmærksomhed i valgkampen. Det er der ikke noget at sige til. De fælles forsyningsløsninger er helt centrale samfundsopgaver – og fejltrin kan ende som store økonomiske selvmål for både den grønne omstilling og for de borgere, der står tilbage med regningen.

For at lykkes kræver store fælles investeringer altid et grundigt forarbejde. Det gælder også for fjernvarme. Men gjort ordentligt, er teknologien fortsat i langt de fleste tilfælde den optimale løsning – såvel økonomisk som klima- og sikkerhedsmæssigt.

De første fjernvarmeinstallationer blev sat i drift i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede, men først i 1960’erne blev fjernvarme en del af opvarmningen af private danske hjem. I dag har vi en fjernvarmeudbredelse på godt 70 pct.

Sverige og Finland følger efter med omkring 50 pct. Det betyder, at næsten to af tre danske husstande – omkring to millioner – allerede er tilsluttet fjernvarme. Et resultat af mere end et halvt århundredes systematisk udbygning.

De husstande, som ikke er tilknyttet fjernvarme i dag, er oftest opvarmet med naturgas, olie eller elektriske varmepumper. Udover at det har været klart, at fossilbaserede varmeløsninger har negative konsekvenser for klimaet, synliggjorde Ruslands invasion af Ukraine i 2022 sårbarheden i energiafhængigheden af fremmede magter. Det blev udtrykt i enorme prisstigninger for mange husstande og satte fornyet fokus på fjernvarmesektoren.

Resultaterne ser vi nu, hvor 100.000 husstande ifølge Evida siden 2022 er blevet koblet af gasnettet. Af disse har flertallet skiftet til fjernvarme, og de fleste af disse brugere sidder heldigvis med en overskuelig varmeudgift. De lavthængende frugter er dog for længst plukket.

Nye projekter er således ikke helt så oplagt placeret ved overskudsvarmekilder, og bebyggelserne ligger mere spredt. Dertil kræves ny infrastruktur, der først skal etableres og så afbetales.

Derfor er der også begrænsninger for, hvor langt en udrulning kan gå i Danmark. Det kan være årsagen til, at vi siden 2023 har kunnet konstatere et fald i nye fjernvarmetilslutninger.

Oftest har fjernvarme været knyttet til den overskydende varme fra affaldsforbrænding eller strømproduktion. I en årrække har spildvarmen dog udviklet sig til at blive en ressource i egen ret. Mindre måske i forhold til de økonomiske aspekter, da det fortsat er et spildprodukt.

Udnyttelsen af spildvarmen spiller derimod særligt en rolle i forhold til en øgning af energieffektiviteten og ved at reducere industriens klimaaftryk. Eksempelvis er varmelagring sammenholdt med el-lagring op til 50-100 gange så kosteffektivt.

At der effektivt kan findes anvendelse for overskudsvarme, særligt i Danmark, er bl.a. også en vigtig grund til, at vi i mange år har tiltrukket store internationale datacenterinvesteringer, som bl.a. Metas (Facebook) mere end 100.000 kvm store datacenter i Odense.

En stor nedgravet varmeinfrastruktur er selvsagt dyr. Men ved en velplanlagt infrastruktur er det også, at de helt centrale fordele ved fjernvarmen skal findes. Fjernvarmeinfrastrukturen er i sin natur en langtidsinvestering, der løbende kan tilpasses fremtidige teknologier.

Et godt eksempel er i Aarhus, som i slutningen af oktober åbnede første fase af Europas største geotermiske anlæg. Den eksisterende aarhusianske fjernvarmeinfrastruktur har tidligere været afhængig af spildvarmen fra elproduktionen på Studstrupværket.

Den bliver nu erstattet af nye teknologier, der udnytter varme fra jordens kerne, kilometer under Aarhus, i kombination med energieffektive storskala-varmepumper.

Konsekvenserne for Europa af et ændret sikkerhedspolitisk trusselsbillede er mærkbare på energiområdet. Selv om Danmark for en stor del er selvforsynende med naturgas, er prisen stadig stærkt påvirket af mangler og afhængighed på verdensmarkedet. Og hvor gamle afhængighed bortfalder, opstår der nye.

Varmekilderne i fjernvarmen er i langt mindre grad afhængige af importerede brændsler. I stedet er de i stigende grad baseret på lokalt producerede, eldrevne løsninger. Ifølge Energistyrelsen er således hele 98 pct. af de nye fjernvarmeanlæg baseret på el.

Foruden at fjerne et potentielt pres fra fremmede magter bidrager det således også til at øge den generelle elektrificering af samfundet. Endelig er en nedgravet energi-infrastruktur som fjernvarmerør mindre sårbar for fysiske angreb.

Det store, uudnyttede potentiale for fjernvarme ligger uden for Danmarks grænser. Danmark er allerede verdensførende på fjernvarme, og sektoren er – år efter år – en drivende faktor på eksport af energiteknologi for milliarder.

Fjernvarme er en af hjørnestenene i EU’s erklærede energipolitik, da teknologien leverer grøn, billig og sikker varme – uden afhængighed af sjældne materialer og med en naturlig kobling til elektrificeringen af energisystemet.

Men potentialerne skal i Danmark, såvel som i resten af verden, læses rigtigt.

Den begejstring, som EU’s energikommissær, Dan Jørgensen, fremviste på årets Euroheat & Power Summit i Bruxelles i november, da han beskrev, hvorledes hans i forvejen billige fjernvarme fra Hofor faldt yderligere under gaskrisen i 2022, risikerer at bidrage til at skabe urealistiske forventninger om hurtige og billige løsninger.

Fjernvarmens potentiale er stort, men det er investeringerne også. Til gengæld giver teknologien både robusthed og inerti. Når systemet først er etableret, leverer det gevinster i forhold til klima, sikkerhed og økonomi i mange årtier. Derfor er det afgørende, at både Danmark og andre lande holder fast i de langsigtede mål, når rammevilkår og investeringer udformes.