Mr. Green skal ikke lære unge om økonomi

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Unge bliver i dag undervist af en grøn mand i bowlerhat, der deler »free spins« ud klokken 23 en tirsdag aften. Han hedder Mr. Green. Hans klasseværelse er en app. Hans undervisning er dig, der taber. Hans eksamen er den dag, du ikke har råd til huslejen. Og det er ham, min generation lærer privatøkonomi af. Gennem pop-ups og algoritmer, der er mere pædagogiske end vores uddannelsessystem.

Vi har skabt et system, hvor unge ikke lærer økonomi, før de mister den. Hvor man ikke bliver undervist i renter, men ramt af dem. Hvor privatøkonomi ikke er pædagogik, men straf. Vi har accepteret en absurd præmis: at vi forbyder os ud af problemer, vi burde uddanne os ud af.

Vi har talt om privatøkonomi i skolen i årevis. Imens vokser unge op i en økonomi, hvor gambling ligner gaming, kredit ligger ét swipe væk, og gratis penge føles mere ægte end løn. Men i stedet for at lære dem, hvad der sker, når “gratis” viser sig at være dyrt, gør vi, som vi plejer. Vi forbyder, regulerer og moraliserer. Men vi lærer dem ikke, hvordan det fungerer. Det virker næsten, som om vi som samfund har besluttet, at unge ikke skal lære økonomi i et klasselokale. De skal lære det gennem rykkerbreve.

Danmark er et af de få vestlige lande uden en strategi for finansiel dannelse. Besynderligt, når vi ved, hvor meget økonomisk utryghed presser unge. Mere end deres helbred, uddannelse, succes og arbejde. Alligevel overlader vi undervisningen til kasinoapps, kviklån og kryptoinfluencere. Til dem, der tjener flest penge på, at du ikke forstår dem. Staten regulerer symptomerne, men ikke årsagen.

Vi taler konstant om trivsel, men ignorerer en af de største årsager til mistrivsel. Det er ikke bare et moralsk spørgsmål. Det er også et økonomisk spørgsmål. Hvor meget koster det os at sende unge ud i livet uden økonomiske værktøjer?

Unge lærer ikke at læse deres lønseddel. Men de tvinges til at lære at læse en rykker. Unge lærer ikke at forstå renter. Men renterne forstår dem. Unge lærer ikke at lægge budget. Men de lærer at spise nudler sidst på måneden.

Vi kunne give unge økonomisk robusthed. Og ultimativt – frihed. For man er ikke særlig fri i et samfund, hvor vi beder unge skrive under på ting, de ikke forstår. Så lad os gøre det, vi burde have gjort for længe siden. Lære unge om renter, før renterne lærer dem noget. Og om budget, før banken gør det. Unge skal ikke lære økonomi af dem, der tjener på deres tab.

Så vi står tilbage med et valg, der er næsten pinligt enkelt. Vi kan fortsætte med at lade Mr. Green stå for økonomiundervisningen – eller vi kan begynde at gøre det selv.