Danskerne spiser, som de plejer – idealer kommer sjældent med hjem i indkøbsposen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når man læser Madkulturens netop udkomne rapport om danskernes madvaner og ”Danskerne spiser, som de plejer til aftensmad” i JP, er det slående, hvor lidt der ændrer sig.

Vi taler mere end nogensinde om klima, grøn omstilling, bælgfrugter og nye madvaner. Og det er ikke, fordi danskerne ikke vil spise grønnere. Vi siger det højt og tydeligt. Men når hverdagen rammer, og det skal gå stærkt, vælger vi det trygge, det smagfulde og det velkendte.

Det er et af de mest oversete spændingsfelter i mad- og sundhedsdebatten – intentioner ændrer ikke adfærd. Det gør hverdagen – når den tillader det.

Madkulturens rapport handler om madlavning i hjemmet. Den siger intet om takeaway, fastfood eller udespisning, og det er bevidst. Institutionen skal være politisk neutral og holde fokus på husholdningens madkultur.

Men danskerne spiser en stadig større del af deres måltider ude, på farten og som takeaway, og som landets største danske fastfoodkæde møder vi hver dag de samme mønstre. Smag og mæthed slår klima. Hver gang! Vaner er ekstremt stærke. Travlhed styrer valgene. Og kødfri alternativer skal smage godt. Ellers bliver de helt sikkert ikke valgt.

Sundheds- og klimadebatten tager ofte udgangspunkt i idealer og næringsindhold, ikke i virkelighed og smag. Det er her, kæden hopper af. Mange offentlige institutioner, ngo’er og kampagner kommunikerer, som om danskerne allerede har ændret madvaner. Som om vi er dér, de håber, vi er – ikke dér, hvor vi er.

Vi ser det i anbefalingerne om at erstatte kød med bælgfrugter, i kampagner, der antager, at vi har både tid, lyst og overskud til grønnere madlavning, og i politiske mål om markant lavere kødforbrug – mens data viser, at danskernes tallerkener stort set er uændrede. Det er vigtigt at forholde sig til.

Når vi taler om at »skubbe danskerne i en grønnere retning«, glemmer vi ofte, at mange knap nok har tid til lasagnen og rugbrødet, som allerede er på bordet.

Alligevel taler vi, som om forandringen er lige om hjørnet. Det er ikke kun virkelighedsfjernt. Det risikerer også at ramme forkert. For de fleste mennesker reagerer ikke på moralske budskaber og uopnåelige idealer. De reagerer på løsninger, der smager godt, mætter og kan passes ind i en travl hverdag. Derfor er der brug for mindre idealisering og mere realisme i debatten.

Som fastfoodkæde er vi ikke grønne frontløbere. Det gør vi os ingen illusioner om. Vi sælger flest oksekødsburgere, og det kommer vi sandsynligvis også til fremover. Sådan spiser danskerne. Men vi har et ansvar, og vi har en vigtig rolle at spille.

Hos Sunset Boulevard sætter vi løbende nye og – synes vi – modige og velsmagende kødfrie alternativer på menuen – ikke fordi vi vil belære nogen, men fordi de skal have valgmuligheder, der faktisk kan konkurrere på smag og mæthed og måske inspirere til ”noget lidt andet”. Bare en gang imellem. Til en start.

Det giver ikke mening at diske op med en bønnesalat og tro, at den tager kegler, når vanen og mundvandet siger Hereford Bearnaise. Vi skal i det mindste tilbyde en god burger, noget, der taler til smagsløgene og ligner ”plejer” – bare lidt.

Når vi lykkes med nye, kødfrie burgere hos Sunset Boulevard, er det aldrig, fordi de er klimavenlige, eller fordi de næringsmæssigt scorer 100 af 100. Det er, fordi de smager godt.

Sælger vi mange af dem? Nej. Ikke sammenlignet med burgerne med oksekød eller kylling. Men de bliver taget godt imod, og vi udvikler os skridt for skridt sammen med vores gæster. Som Madkulturens rapport minder os om, så sker forandringer langsomt. Den del af billedet er vigtigt at holde fast i – for os i branchen og for sundheds- og klimadebatten generelt.

Vaner og adfærd ændres et skridt ad gangen – og nogle gange skal man starte ved starten. Ikke ved målet.