At kalde alt muligt for ultraforarbejdede fødevarer er en forsimpling, der ikke gør danskerne sundere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har noteret mig en uheldig tendens i debatten om ultraforarbejdede fødevarer: at man bruger begrebet bredt og unuanceret. Det forsimpler en kompleks problemstilling.

For når man skærer ultraforarbejdede fødevarer over én kam, så siger man også, at chips og cola er det samme som skiveskåret fuldkornsrugbrød og plantedrik. Det er det ikke, men begge dele falder ind under den brede term ”ultraforarbejdede fødevarer”. Der er selvsagt forskel på produkterne.

Det understreger også udfordringen med, at der ikke er enighed om definitionen af ”ultraforarbejdet” hverken i EU eller globalt. Det er svært at definere, når der ikke findes entydig evidens på området.

Ingen kan være uenig i hensigterne med diskussionen. Jeg er stor tilhænger af ambitionen om at fremme sunde måltider og klar og tydelig forbrugerinformation.

Det hjælper bare ikke nogen til bedre sundhed, at man generaliserer og sætter forarbejdede fødevarer i skammekrogen. Tværtimod kan jeg være nervøs for, at det vil føre til ”madfrygt”. At folk vælger eksempelvis fuldkornsprodukter eller sunde mælkeprodukter fra, fordi de tror, det er farligt – selvom det modsatte faktisk er tilfældet.

Jeg vil ligefrem sige, det er misvisende at omtale ”ultraforarbejdede fødevarer” i debatten om sundhed og ernæring, når begrebet reelt ikke forholder sig til fødevarens næringsindhold. Jeg er særligt bekymret for de unge, som i dag er meget bevidste forbrugere. Jeg kan være bange for, vi blænder dem i forsøget på at oplyse.

Vi har processeret fødevarer, så længe mennesket har lavet mad. Det har vi gjort for at kunne gemme og spise fødevarer uden at blive syge og sultne i perioder uden produktion. Processering er med til at sikre bæredygtighed, mindre madspild og helt afgørende, at travle familier kan lave mad på den tid, der nu er til rådighed.

Jeg tror, det har bedre effekt for sundheden, hvis vi i stedet nuancerer debatten mere.

Hvis vi fremfor klassificeringer baseret på forarbejdningsgrad bruger de eksisterende, evidensbaserede værktøjer og samtidig efterspørger mere dansk og nordisk forskning: Hvad sker der, når vi forarbejder – hvad gør det ved fødevarerne og ved kroppen?

Lad os understøtte de officielle kostråd. De er et ideal, ikke mange af os efterlever fuldstændigt, men som fortæller os, hvad vi skal spise mere af, og hvad vi skal spise mindre af. Lad os bygge videre på de troværdige mærkningsordninger, vi allerede har, såsom Fuldkornsmærket og Nøglehullet. Lad os vise tillid til den kloge forbruger.

Danskerne er ikke dumme, men kan måske bruge inspiration i en travl hverdag. Så hvis vi nu hjælper til sundere valg fremfor at skræmme med udefinerbare begreber, så er jeg tryg ved, at vi som fornuftige mennesker kan tage gode beslutninger.

Når det er sagt, så mener jeg i øvrigt ikke, at kampen om gode madvaner skal kæmpes i køledisken kl. 17 efter arbejde. Den begynder med de tidlige indsatser i familierne, institutionerne og folkeskolens mad- og idrætsfag. Og så bør vi få bredere fokus på udbuddet i kantiner på skoler, arbejdspladser og offentlige institutioner. Det er her, vi kan tage de store sejre i retning mod en bedre madkultur.

Lad os vende retur til ambitionen om at oplyse danskerne til et sundere fødevarevalg. For det giver god mening med tydelige kriterier for budskaber som ”rig på fiber” eller ”højt på protein”.

Det kan helt klart hjælpe både forbrugerne og producenterne, hvis der er klare krav til ernæringsprofilen for, at man kan anprise. Det taler også ind i, at man gerne vil være tydelige om indholdet i produkterne og hjælpe til et mere oplyst og sundere valg. Klarhed og enkelhed hjælper til forståelsen.

Netop derfor bør vi også gøre op med brugen af den uklare og komplicerede kategori ”ultraforarbejdede fødevarer” i debatten. Det er sund fornuft.