Forebyggelse er en god forretning
Øgede udfordringer med danskernes sundhed kræver et samarbejde, der er langt bredere og anderledes end nu.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danmark står over for en alvorlig sundhedsudfordring. Antallet af svært overvægtige stiger, og hvis vi ikke handler nu, ser fremtiden dyster ud.
Nye fremskrivninger fra Forebyggelsesalliancen viser, at mere end halvdelen af de danske kommuner om 10 år vil have en befolkning, hvor mindst 30 pct. er svært overvægtige. I mange kommuner nærmer man sig niveauer for svær overvægt, som vi normalt kun taler om, når snakken falder på USA.
Noget går den helt gale vej, og det kan vi ikke ignorere. Svær overvægt er nemlig mere end blot et spørgsmål om vægt; det har vidtrækkende konsekvenser for både fysisk helbred og mental trivsel. For tingene hænger sammen. Og her er forebyggelse et afgørende værktøj.
Den største barriere for mere forebyggelse er budgetterne, peges der ofte på. Både på Christiansborg og i kommunerne. Men vi bliver nødt til at vende tankegangen om. Forebyggelse er ikke en udgift – men en investering. For det betaler sig. Ved for eksempel at reducere de største risikofaktorer – rygning, alkohol og fysisk inaktivitet – kan vi spare op mod 20 milliarder kroner i sundhedsudgifter. Alene til behandling, pleje og medicin.
Samtidig ved vi, at stress koster samfundet 55 milliarder om året. Det er mere end 500 millioner pr. kommune. Der er således rigtig mange penge at hente. Men allervigtigst kan det skabe bedre og længere liv for danskerne. Det kræver, at Christiansborg, regionerne og kommunerne arbejder tæt sammen om en samlet indsats.
Nationale forpligtende mål for forebyggelsen af danskernes sundhed står som et omdrejningspunkt i det arbejde. Og det er derfor, at Forebyggelsesalliancen har fremsat 10 mål, der også kan understøtte og styrke det lokale arbejde med sundhed og forebyggelse.
Kommunerne skal have de nødvendige ressourcer og handlefrihed til at omsætte målene til konkrete indsatser, der gør en reel forskel: Sund mad i børneinstitutioner, flere idræts- og fritidstilbud og bedre adgang til sundhedstilbud kan være afgørende for at gøre det lettere for borgere at leve sundere.
Forebyggelsen skal også omfatte tiltag, der styrker den mentale sundhed, da psykisk mistrivsel ofte går hånd i hånd med, hvordan kroppen har det.
Men ansvaret for at sætte forebyggelse højt på den politiske dagsorden i de nye byråd kan ikke alene hvile på kommunerne. Den er vi mange, der skal stå sammen om.