Vi behøver ikke at importere USA’s splittelse
Vi kan godt være uenige i Danmark – også skarpt – uden at gøre modstanderen til fjende. Det er dét, der gør vores demokrati robust.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mads Strange bruger i et indlæg i JP mordet på Charlie Kirk som anledning til at rette en anklage mod den danske venstrefløj. Det er både unødvendigt og ufrugtbart.
Det er en glidebane at udlægge en tragisk forbrydelse som bevis på en hel fløjs moralske forfald. Ekstremister findes på både højre- og venstrefløjen, og de repræsenterer aldrig helheden. Når Mads Strange derfor tager en strømning til indtægt for en hel politisk fløj, reducerer han debatten til en karikatur.
At reducere alle venstreorienterede til medskyldige i vold, fordi enkelte på sociale medier reagerer usmageligt, er en form for kollektiv skyld, der ikke hører hjemme i et oplyst demokrati – ligesom hele den amerikanske højrefløj ikke bør stemples som mordere, fordi nogle stormede Kongressen, andre sidste år angreb to demokratiske politikere i deres hjem i Minnesota, eller fordi ekstremister har planlagt angreb på demokraternes leder i Senatet, Nancy Pelosi.
For det andet er det misvisende at bruge USA som målestok. Ja, det amerikanske demokrati er i dyb krise, men det betyder ikke, at vi skal importere den splittelse til Danmark. Tværtimod. Vores demokrati står netop stærkt, fordi vi giver plads til både traktorprotester og klimamarcher. Det er ubehageligt, støjende og til tider provokerende – men det er sådan, et frit demokrati fungerer.
Derfor er jeg enig med Strange i, at vi skal værne om vores demokratiske pluralisme. Men metoden er ikke at gøre en hel politisk fløj til syndebuk. Det er præcis den samme strategi, vi har set fra Donald Trump og J.D. Vance: at tale om forsoning, samtidig med at man skyder skylden for splittelsen på modstanderne.
Hvis vi i Danmark begynder at bruge amerikanske tragedier som løftestang for vores egne indenrigspolitiske kampe, risikerer vi at bringe USA’s giftige politiske kultur med os. Det er der absolut ingen grund til. Snarere ligner det et forsøg på at lukrere personligt på en tragedie.
Når Mads Strange bruger et mord i USA som anledning til at mistænkeliggøre sine politiske modstandere herhjemme, er det ikke et forsvar for demokratiet. Vi kan godt være uenige i Danmark – også skarpt – uden at gøre modstanderen til fjende. Det er netop dét, der gør vores demokrati robust.