Vores enorme brug af kemikalier kræver handling nu

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Alarmerende store mængder kemikalier udledes hvert år til miljøet fra industri, landbrug og husholdninger. Mange af dem er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller på anden vis skadelige – men for størstedelen af dem er det faktisk ikke undersøgt, hvordan de påvirker vores sundhed og vores natur. Det er dybt foruroligende. Især når historien viser, at vi igen og igen er blevet overrumplede og overraskede over konsekvenserne af de kemikalier, vi i tidligere tider raskt væk har brugt uden omtanke. F.eks. er vores indre farvande i dag forgiftet langt over grænseværdierne med arsen, ligesom vi har set store konsekvenser af flere års ukritisk brug af bl.a. kviksølv, PCB og PFAS.

Flere studier viser, at vi allerede har overskredet den planetære grænse for brugen af kemikalier, hvilket betyder, at vi bruger kemikalier i et tempo, der er skadeligt for planeten og dens økosystemer. Det kan bl.a. give store problemer, når kemikalierne ophobes i fødekæden: forringet forplantningsevne, forgiftning, misdannelser og sygdomme – ikke blot hos dyrene, men også hos os mennesker.

Men i vores egen ganske rimelige bekymring over eget helbred kan vi nemt glemme, at det hele hænger sammen. Hvem tænker på tungmetaller og algegifte ophobet i blåmuslingers kroppe, når hans egen sædkvalitet er lav? Og hvem kan tænke på torsk fyldt med mikroplast i maverne, når hun selv har mikroplast i livmoderen og brystmælken?

Den største kilde til miljøgifte i menneskekroppen kommer fra vores føde, så også derfor er det vigtigt for os at passe på naturen. Om ikke andet så for vores egen skyld. Vi står i en kemikaliekrise, hvor vi ved alt for lidt om og har alt for lidt styr på de mange skadelige kemikalier, som mennesker og miljø hver dag udsættes for. Og dermed forstærker kemikaliekrisen også den biodiversitetskrise, som vi befinder os i.

Derfor er vi som samfund nødt til at tage problemerne endnu mere alvorligt. F.eks. bør virksomhederne i højere grad tage deres ansvar på sig og proaktivt forsøge at mindske brugen af uønskede kemikalier. Men der er også behov for, at politikerne sætter aktivt ind her og nu. Blandt andet bør der anvendes et større forsigtighedsprincip, når det kommer til de mange ukendte kemikalier, så man i højere grad forbyder og regulerer brugen af dem.

Det kan være svært. Særligt når der i debatten lyder argumenter imod øget regulering, fordi det bliver for kompliceret eller for omfattende for virksomhederne. Eller der lyder argumenter om, at de uønskede kemikalier er nødvendige at bruge.

Miljømærkning Danmarks erfaringer viser heldigvis, at der på mange områder allerede nu er gode alternativer, eftersom Svanemærket har kunnet udelukke eller stille skrappe krav til en lang række kemikalier bl.a. med forsigtighedsprincippet som rettesnor. Det betyder, at et stof som udgangspunkt forbydes, hvis uvildige eksperter vurderer, at det er problematisk. Der findes i dag omkring 25.000 svanemærkede produkter. Der er altså rigtig mange virksomheder, der formår at leve op til skrappe kemikaliekrav. Og de bliver belønnet af forbrugerne: Hele 66 pct. ser efter Svanemærket, når de handler. Af omtanke for sig selv, deres familier og miljøet.

Der er derfor ingen undskyldninger for ikke at reagere. Og hvis vi ikke gør det nu, kan konsekvenserne blive uoverskuelige og uoprettelige – både for os selv og for vores planet.