Knuden på forklædet er løsnet. Lad os ikke erstatte den med slipset

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er sjældent set, at et par hæle træder så hårdt ned i den danske debat. Roccamore har lanceret en kampagne, hvor kvinder, der får deres første direktørpost eller bestyrelsesplads, kan få et par gratis stilletter.

Det er ment som et signal om kvindelig styrke og ambition. Men debatten, kampagnen har udløst, viser noget langt dybere: hvordan vi som samfund bliver ved med at sætte nye normer for, hvad det vil sige at være en rigtig power woman.

Der er intet galt i at stræbe efter toppen. Kvinder skal aldrig vælges fra, fordi de er kvinder. Hvis en kvinde drømmer om en direktørpost, skal hun gå efter den uden at blive mødt af barrierer udelukkende på grund af sin livmoder.

Men det bliver problematisk, når vi skaber en fortælling om, at styrke og frigørelse kun findes i topledelsen. Før var kvinders plads bundet til hjemmet – nu risikerer vi at binde dem fast ved direktørstolen.

Det er ærgerligt. For vi mister noget helt centralt, når vi blindt udskifter én norm med en anden. Hvad er der blevet af kvindens frie valg? Det burde aldrig handle om, hvorvidt hun vælger bestyrelseslokalet eller børneværelset. Det burde handle om, hvad hun selv vil.

Det er trist, hvis en kvinde føler sig mindre værd, fordi hun vælger familien til. Eller hvis hun bliver set ned på, fordi hendes job ikke kan prale af 70-timers arbejdsuger og en agent på sidelinjen. Den udvikling skaber et forvrænget billede af, hvad det vil sige at være en “succesfuld” kvinde.

Der er intet galt i at drømme om at blive direktør – men der er heller intet galt i at drømme om noget helt andet. Vi er ikke ens, og det må aldrig problematiseres. Alligevel er vi blevet besatte af at måle menneskers værdi i titler, lønsedler og arbejdstimer. Som om livet kun kan gøres op i cv-punkter og LinkedIn-opslag.

For i sidste ende bør vores respekt ikke måles i højden af vores ledertitel eller i højden af vores hæle – men i den frihed, vi giver os selv til at leve det liv, der giver mening. Vores værdi ligger i den kærlighed, vi viser, vores handlinger og det ansvar, vi bærer over for hinanden. Det er det syn på hinanden, vi bør holde fast i. At styrken ikke ligger i skoene, vi går i, men i de skridt, vi vælger at tage.