Regler får politikken til at sande til
Paradoksalt nok kommer politikere tit selv til at lave regler, der bremser deres politiske hensigter.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For nylig førstebehandlede Folketinget et lovforslag, der giver forsvarsministeren mulighed for at tilsidesætte en række regler og myndighedsprocesser.
Formålet er klart: Danmark skal hurtigt kunne igangsætte de nødvendige projekter, der styrker vores forsvar. Det giver mening – for verden venter ikke, og i en usikker tid er handlekraft afgørende.
Regeringen har med sit hasteforslag konkluderet, at det er umuligt at arbejde med den gældende danske ret for godkendelser og tilladelser, når man skal bygge noget vigtigt i Danmark.
Det er simpelthen for bøvlet og tager alt for lang tid.
Jeg er helt enig i, at det er en nødvendig beslutning, som regeringen ønsker vedtaget i Folketinget.
Men det rejser altså et andet spørgsmål, for sagen er jo den, at den nugældende retstilstand naturligvis er lige så umulig for alle andre at arbejde med, som den har været for Forsvarsministeriet.
Det gælder ikke mindst på området for produktion af vedvarende energi, der er af afhørende betydning for det danske samfunds energiforsyningssikkerhed og den grønne omstilling.
Her er der også akut behov for sikre mere effektive godkendelsesprocesser, så udbygningen af den vedvarende energi kan komme op i tempo.
Jeg taler bestemt ikke for, at reglerne skal afskaffes for produktion af vedvarende energi. De er vigtige for at sikre ordentlighed, gennemsigtighed og beskyttelse af natur og borgere.
Men processerne bør være mere standardiserede, gennemsigtige og effektive, så virksomheder og myndigheder kan navigere i dem uden at drukne i unødvendigt bureaukrati.
I dag går alt for meget sund fornuft tabt i vilkårlige og uigennemskuelige procedurer, som både forsinker projekter og gør dem dyrere for myndighederne og de virksomheder, der er afhængige af tilladelserne.
Eksemplerne er alt for mange. Regeringen ved det godt for som den skriver i bemærkningerne til det aktuelle lovforslag: “Det vil afhænge af den konkrete aktivitet og hvor den etableres, hvilke tilladelser og dispensationer, som skal indhentes, men erfaringen er, at det ofte vil kunne tage 2-3 år, før samtlige tilladelser og dispensationer er indhentet og projektet kan påbegyndes. Dertil kommer, at klager over tilladelser til projekter har eller vil kunne tillægges opsættende virkningen af klageinstansen og dermed forlænge projektets påbegyndelse og færdiggørelse.”
De ord bør forpligte regering og Folketinget til at arbejde hurtigt og målrettet med en effektiv reform af de regler, som regeringen godt ved ikke fungerer.
For det er ganske vist, at reglerne, som de er i dag, hæmmer den udvikling, herunder den grønne omstilling, som man politisk ønsker at fremme.