Højrefløjen har selv brug for integration

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Inger Støjberg og Morten Messerschmidt fortsætter med at udpege muslimer som syndebukke. Enkeltsager bliver pustet op og brugt som “bevis” for, at en hel befolkningsgruppe skulle udgøre et særligt kriminelt problem. Det er en farlig og usand fortælling, som har ét formål: at mobilisere frygt og had.

Naturligvis skal udenlandske kriminelle straffes, og hvor loven tillader det, udvises. Det er der ingen uenighed om. Men når politikere misbruger enkeltsager til at fremstille muslimer som en samlet trussel mod Danmark, bevæger vi os væk fra retspolitik og over i ren racisme. Kriminalitet handler om individer, ikke om religion eller etnicitet.

Når tusindvis af lovlydige mennesker gøres til syndebukke for handlinger, de intet har med at gøre, er det ikke bare urimeligt, det er direkte gift for vores fællesskab. Langt de fleste muslimer i Danmark går på arbejde, betaler skat, uddanner sig, driver virksomheder og bidrager til samfundet på lige fod med alle andre. Når man vælger at reducere dem til en “mistænkelig masse”, underminerer man deres medborgerskab og dermed hele idéen om et fælles Danmark.

Det er vigtigt at forstå, at retorikken ikke bare rammer muslimer. Den rammer hele samfundet. For når vi først accepterer, at mennesker kan dømmes på baggrund af deres navn, tro eller oprindelse, så åbner vi døren for et samfund, hvor ingen længere kan føle sig trygge.

Jeg mener oprigtigt, at vi efterhånden har politikere på højrefløjen, der selv har brug for at blive integreret i det danske samfund, det samfund, som lovlydige muslimer allerede er en naturlig del af. For hvad betyder integration egentlig?

Integration betyder at tage ansvar. Det betyder at respektere vores fællesskab. Det betyder at bidrage til sammenhængskraften, så vi alle kan trives i et trygt og solidarisk Danmark. På de punkter halter Støjberg og Messerschmidt langt bagud. De splitter i stedet for at samle. De underminerer i stedet for at styrke. Kort sagt, de lever ikke op til de krav, de ellers elsker at stille til andre.

Vi må kalde tingene ved deres rette navn: Det her er ikke modige eller konsekvente politiske udmeldinger, det er billigt politisk spin. At bruge en hel befolkningsgruppe som brik i et spil om magt er uansvarligt og farligt.

Det skaber ikke tryghed, det skaber utryghed. Det styrker ikke fællesskabet, det svækker det. Og det skader ikke kun muslimer, det skader hele Danmark.

Der er også en helt særlig dobbeltmoral i spil. Inger Støjberg er den sidste, der bør belære andre om lov og orden. Hun er den eneste minister i nyere tid, der er dømt for magtmisbrug. Hun er dømt for at have brudt loven, mens hun selv havde magten. At hun i dag stiller sig op som moralens vogter, er intet mindre end grotesk.

Måske skulle Støjberg bruge lidt mindre tid på at angribe uskyldige borgere og lidt mere tid på at kigge indad. Lidt mindre tid på at skabe splid og lidt mere tid på at skamme sig over sin egen fortid.

Danmark står over for store udfordringer. Vi har brug for politikere, der vil tage ansvar for klima, sundhed, velfærd og sammenhængskraft. Vi har ikke brug for politikere, der gør muslimer til skydeskiver i et spil om stemmer.

Den største trussel mod vores land er ikke de mennesker, der går på arbejde, betaler skat og bidrager til samfundet. Den største trussel er de politikere, der lever af at puste til had og mistillid.

Vi skal ikke lade os splitte. Vi skal insistere på et Danmark, hvor vi står sammen, og hvor vi ikke lader billig hetz erstatte ansvarlig politik.