Vi skal turde sige det højt: Muslimske friskoler modarbejder integration og bør lukkes omgående

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark bryster vi os af at være et åbent og rummeligt samfund, hvor der er plads til forskellighed. Men rummelighed må aldrig blive et dække for naivitet.

Når visse institutioner i praksis modarbejder integrationen og medvirker til at opbygge parallelsamfund, bør vi turde tage debatten – også når det er politisk ukorrekt.

En af de største forhindringer for reel integration i dag er de muslimske friskoler. Hvad der på overfladen ligner et tilbud om skolegang med religiøst præg, udvikler sig i alt for mange tilfælde til lukkede miljøer, hvor danske værdier og fællesskab ikke får fodfæste.

Meget tyder på, at undervisningen på visse skoler er præget af kønsopdeling, manglende kritisk tilgang til religion og et alt for ensidigt fokus på religiøs identitet frem for demokratisk dannelse.

Resultatet er, at børn i disse skoler i højere grad vokser op i en boble, hvor adskillelse fra det omgivende danske samfund bliver normen.

Det er ikke kun problematisk – det er skadeligt.

For hvordan skal et barn lære at begå sig i en sekulær, demokratisk og ligestillet virkelighed, hvis det gennem hele sin skoletid har lært det modsatte?

Det er hverken intolerant eller diskriminerende at forlange, at alle børn i Danmark skal have adgang til skolegang, hvor de møder mangfoldighed, frihed til at tænke selv og respekt for fælles samfundsværdier.

Tværtimod. Det er et krav, hvis vi vil tage integration og ligestilling alvorligt.

Jeg ved godt, det kan virke drastisk at foreslå en lukning af alle muslimske friskoler. Men spørgsmålet er, om ikke tiden netop er inde til at tage det opgør.

Selvfølgelig skal man have lov til at tro, hvad man vil, men når troen bliver et værktøj til isolation, så er det ikke længere et spørgsmål om religionsfrihed – det er et samfundsproblem.

Det er ikke muslimer, vi siger nej til – det er parallelsamfund. Hvis vi vil have integration og fællesskab, må vi sætte klare grænser for de strukturer, der splitter mere, end de samler.