Landdistrikter fortjener mere end symbolpolitik
Når Venstre hævder, at SVM-regeringen ikke kører en hetz mod landbruget, må jeg minde om, at erhvervet står til at blive pålagt en CO2-afgift, som ikke findes i ét eneste andet land.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Jyllands-Posten 18/8 forsøger Venstres Anni Matthiesen at overbevise læserne om, at Venstre og regeringen leverer store resultater til gavn for landdistrikterne.
Men når eksemplerne primært handler om, at 17-årige kan køre bil uden ledsager i dagtimerne og en gymnasiereform, der først træder i kraft i 2030, så siger det vist alt om ambitionsniveauet.
Det er lappeløsninger og symbolpolitik, ikke reel landdistriktspolitik.
Danmarksdemokraterne mener, at stærke lokalsamfund kræver mere end flotte hensigtserklæringer. Vi kæmper for at bevare skoler, daginstitutioner og nærhospitaler i hele landet, så familier tør bosætte sig uden for de store byer.
Vi ønsker bedre rammevilkår for landbruget og de lokale virksomheder, der er rygraden i landdistrikterne. Og vi vil have stoppet den centralisering, der i årevis har tappet landsbyer og mindre byer for liv.
Når Venstre hævder, at SVM-regeringen ikke kører en hetz mod landbruget, må jeg minde om, at erhvervet står til at blive pålagt en CO2-afgift, som ikke findes i ét eneste andet land på jordkloden! Det vil koste arbejdspladser, investeringer og sammenhængskraft i netop de områder, Anni Matthiesen påstår, at regeringen vil styrke. Det er virkeligheden ude i Produktionsdanmark – ikke i de københavnske ministerkontorer.
Landdistriktspolitik handler ikke om at opfinde nye slogans eller grønne eksperimenter, men om at sikre, at danskerne i hele landet kan leve, arbejde og drive virksomhed på ordentlige vilkår.
Og der er Venstre desværre gået hånd i hånd med Socialdemokratiet og Moderaterne om at forringe.