S kan stadig vinde generation Z. Men så skal vi være mere offensive

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

JP har de seneste uger beskrevet, hvordan kun 16 pct. af de yngste vælgere vil stemme på V og S. Det er historisk lavt, og når 68’er-generationen forsvinder, kan det blive en regulær katastrofe for mit parti. Det skal vi tage alvorligt.

En af gen-Z’erne, som JP har talt med, er Gustav Petersen. Han har aldrig overvejet at stemme S, fordi han »ikke aner, hvad det står for«. Tre år i SVM-regeringen har slidt på Socialdemokratiets klassiske, venstreorienterede profil. Når S gennemfører skattelettelser og svære kompromiser på midten, kan vi ikke samtidig bevare den ideologiske skarphed, som er afgørende for, at unge vælgere kan genkende os.

Nu er der ét år til næste folketingsvalg. Derfor er der brug for, at Socialdemokratiet præsenterer en progressiv, rød reformpolitik for unge, som sætter en tydelig retning: Et løfte til generation Z om at sikre billige boliger, god offentlig transport, verdens mest ambitiøse klimapolitik og en ligestillingsdagsorden, som både unge mænd og kvinder kan se sig selv i.

For det første skal vi gå til valg på at skabe et boligmarked, hvor alle unge kan få et billigt sted at bo. Vi skal gribe ind mod forældrekøb, som skaber ulighed mellem de riges børn og andre unge. Vi skal bygge langt flere billige ungdomsboliger med et loft over lejen, så den maksimalt må udgøre en udeboende SU. Og så skal vi gøre op med forskelsbehandlingen mellem studerende og lærlinge i ungdomsboliger og kollegier.

For det andet skal vi behandle god offentlig transport som en vigtig frihedsrettighed for unge. Jeg kender alt for mange, der må vente længe på skolen på den næste bus, hvis de har tidligt fri, eller som har svært ved at komme hjem senere på aftenen. Det er ufleksibelt, og det begrænser muligheden for et fedt ungdomsliv. Socialdemokratiet skal gå til valg på at gøre offentlig transport gratis for alle unge, der tager toget eller bussen til deres uddannelse eller læreplads. Priserne skal ned, og antallet af afgange op. Offentlig transport behøver ikke give overskud eller gå i nul – det er en investering i vores livskvalitet.

For det tredje skal S være Danmarks mest klimaambitiøse parti. De største forurenere skal betale den største del af regningen. Den rigeste procent af danskerne udleder mere end fire gange så meget CO₂ som gennemsnittet. Hvis vi skal have nedbragt udledningerne, skal vi alle sammen bidrage – men de rigeste skal levere mest. Vi bør lægge en større klimaafgift på de dyreste og mest klimabelastende biler og både og samtidig hæve afgiften på flyrejser uden for Europa markant. Provenuet skal vi bruge på ny klimahandling.

For det fjerde skal vi forme en ligestillingspolitik, som både unge mænd og kvinder kan se sig selv i. Hver femte unge mand mener, at ligestillingen er gået for vidt. Det er skræmmende tal. S skal ikke matche venstrefløjens politiske korrekthed eller højrefløjens gammeldags kønsstereotyper. Vi skal tale om de ægte problemer: ligeløn, ulige pension og det kønsopdelte arbejdsmarked. Vi skal styrke sunde fællesskaber, som i særlig grad gør en forskel for mænd – f.eks. i omklædningsrummet og i frivillige foreninger. Og så skal vi lave et nyt maskulinitetsideal, hvor der er plads til det flertal, der dyrker en traditionel maskulinitet, plads til kreative storbymænd og plads til alle os derimellem.

Socialdemokratiet skal være et folkeparti – ikke et folkepensionistparti. Vi vil aldrig kunne matche yderfløjene på hurtige overskrifter og lette budskaber. Men jeg ved, at vi kan matche dem på politisk indhold, som også et bredt flertal i generation Z kan se sig selv i. Det kræver, at mit parti viser mod og vilje til at prioritere ungdommen.