Regionerne er i gang med at kvæle familielægerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I årevis har de praktiserende læger – den danske familielæge – balanceret, hvornår det var nødvendigt at henvise og behandle.

Vi kunne tidligere holde 90 pct. af henvendelserne i egne rækker og har på den måde fået basal behandling til at dække befolkningen. Guidelines presser det og gør, at vi er nødt til at henvise oftere, end det egentlig er nødvendigt.

Vi er selvstændige erhvervsdrivende med efterhånden mange ansatte til at kunne betjene en aldrende befolkning og oplever desuden øgede krav fra befolkningen og politisk side. Nu fratager et lovforslag manøvrerummet og styringen i almen praksis – men sjovt nok uden at ekspropriere almen praksis.

De seneste 12 år har været præget af et virkeligt dårligt samarbejde med regionerne og vanskelige forhandlinger om økonomi, samtidig med at antallet af praktiserende læger er svundet ind.

Regionerne har nu oprettet en afdeling, som hedder det nære sundhedsvæsen – men opfattelsen er, at det eneste, som betyder noget og må koste noget, er sygehusene.

Sundhedsstrukturkommissionen foreslog en omstilling fra sygehuse til det nære. Det vil aldrig blive regionernes politik – hvornår har et bureaukratisk væsen da frivilligt nedlagt sig selv? Administrationen og kontrol vil vokse, og snart er der en administrator og en controller for hver praktiserende læge.

Det er enden for vores offentlige sygesikring, og de private ydelser vil vokse, i takt med at befolkningen vil forlange mere service og behandling, end det offentlige kan eller vil tilbyde.

Sig farvel til din egen læge og verdens bedste nære sundhedsvæsen – den traditionelle danske familielæge – og goddag til e-hospital og iPad-sygeplejersker.

Uligheden vil kun vokse i adgangen til sundhedsydelser. De svageste er netop dem, som ikke kan bruge de digitale løsninger. Løsningen bliver dyrere og dårligere og laveste fællesnævner i den offentlige del af sundhedsvæsenet. Vi har set samme tendens i lægevagten på Sjælland, men familielægerne har kunnet rydde op.

Det tager 14 år at blive speciallæge i almen medicin – og længere at få erfaring. Men at være selvstændig praktiserende læge kræver også, at man ønsker at drive virksomhed og have ansatte. Det kræver lyst til investering og commitment – noget, som Folketinget og regionerne modvirker med lovpakke to.

Jeg har haft fornøjelsen af at have en politiker fra regionen med på job flere gange og tror, det har været lærerigt – de er altid velkomne til at se arbejdet på gulvet i det rigtige nære sundhedsvæsen, hvor vi dækker de basale behov og forsøger at klæde befolkningen på.