Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vi skal holde vores hårdt tjente penge herhjemme i stedet for at sende dem til Kina

Vi må begynde at tænke os om. Hvad køber vi? Hvor er det produceret? Har vi overhovedet brug for det?

Jensa OttosdóttirNæstformand, KD Kronjylland

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er på tide, vi gentænker vores forbrug. Før vi hiver pungen op, bør vi spørge os selv: Har jeg virkelig brug for det her? Og hvis svaret er ja – så lad os vælge noget, der er produceret i Danmark, i Norden eller i EU.

Tag børneværelserne som eksempel. I årtier har vi fyldt dem med plasticskrammel fra Kina og lande med masseproduktion. Legetøj, der går i stykker, falder fra hinanden eller blot bliver smidt ud, når næste jul eller fødselsdag banker på døren. I Danmark findes der masser af legetøj i bedre kvalitet, lavet tættere på os, ofte med omtanke for både miljø og arbejdsforhold.

Det handler ikke bare om CO₂ og fragt. Det handler om ansvar. Når vi køber billigt og hurtigt, er vi med til at opretholde et system, der udnytter mennesker, børnearbejde, belaster kloden og sender vores penge ud af landet. I stedet bør vi støtte lokale virksomheder og arbejdspladser – dét er ægte bæredygtighed. Genbrug af vores tøj, og de ting, vi ikke bruger, er også en god måde at skåne miljøet.

Vi har ikke brug for en Weber, når der findes glimrende danske alternativer. Vi har ikke brug for telefoner produceret uden for EU, når der findes europæiske mærker. Vi har ikke brug for udenlandske biler, når vi i EU har bilproducenter, som så rigeligt dækker vores behov. Og vi har i hvert fald ikke brug for at udskifte vores hvidevarer hvert tredje år, fordi reparation er blevet et fremmedord.

For et par generationer siden var det almindeligt at være selvforsynende i det meste. Nygifte købte møbler og indrettede sig, møblerne holdt til et liv. Tøj blev syet af rester, og de yngre arvede ikke blot tøj, men også legetøj. Man købte ikke nyt – man reparerede. Man forbrugte med omtanke.

I dag drukner vi i “engangsprodukter”: køleskabe, vaskemaskiner, telefoner, haveredskaber og pc’er – alt sammen designet til at holde kortere og kortere tid.

Hvis vi endelig skal flytte produktion ud af Europa, så lad os tænke i nye baner. I stedet for Østen kan vi med fordel begynde at producere mere i Vestafrika. Det vil forkorte transporten markant og minimere CO2 og samtidig bidrage til udvikling og opbygning af stabile og bæredygtige samfund dér – tættere på os geografisk og kulturelt. Det vil være både ansvarligt og fremsynet.

Det er tid til at tage ansvar. For vores penge. For vores børn allermest. For kloden og fremtiden.