Selv den mindste by har brug for et bibliotek

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommunalvalget om et halvt år handler om drift. Om den nære, oplevede velfærd. Om skoler, fodboldbaner, trafiksikkerhed, mødesteder og mulighed for at leve et aktivt liv i fritiden. Der er kontant afregning ved kasse ét. Vi stemmer på dem, der kan bidrage til, at vi og vores kære helt konkret og praktisk får et bedre liv.

Det kan hver og én kandidat i landets 98 kommuner godt besinde sig på allerede nu.

Jeg tror, bibliotekerne kommer til at spille en nøglerolle ved kommunalvalget den 18. november.

Lad mig illustrere det med et eksempel fra Kongens København. For nylig måtte et flertal – med Enhedslisten i spidsen – i byens kultur- og fritidsudvalg skrotte en plan, der skulle have nedlagt lokale biblioteker og kulturhuse for at samle kræfterne på færre adresser.

Politikernes planer blev mødt med protester fra folk i de berørte områder. Biblioteksforeningen anførte, at det ikke var klogt at nedlægge biblioteker i en tid, hvor der tværtimod er brug for at øge fordybelsen blandt børn og unge.

Til sidst foreslog De Konservative at droppe lukningsplanerne, flertallet skiftede, og biblioteksfilialerne overlevede.

Filosofien bag lukningerne har øjensynligt været, at man fik mere kultur for pengene, hvis man samlede kræfterne på få veludstyrede adresser.

Den tankegang blev afvist af borgerne, der af egen erfaring ved, at afstande betyder noget. For en skoleelev i femte klasse er der fanden til forskel på, om det nærmeste bibliotek ligger 4-500 meter eller fire-fem kilometer væk. En gangbesværet ældre medborger kan måske bevæge sig hen til et bibliotek, der ligesom den lokale købmand ligger maks. en halv kilometer væk.

Men at skulle bevæge sig adskillige kilometer for at komme på biblioteket vil for mange være det samme som at være afskåret fra den dannelse, viden og oplevelse, biblioteket kan tilbyde.

Desværre tyder tal fra Danmarks Statistik på, at tendensen til at centralisere biblioteker har bidt sig fast i hele landet efter kommunesammenlægningerne i 2007.

Siden dengang har der været et hovedbibliotek i hver af landets 98 kommuner, men i samme periode har vi mistet 61 biblioteksfilialer. Bogbusser kan være en løsning i tyndtbefolkede områder, hvor filialen er lukket, men også her ser vi en tilbagegang fra 33 til 15 bogbusser.

Kandidaterne ved kommunalvalget må derfor overveje, om satsningen på hovedbiblioteker må afløses af mere borgernære tiltag. Er tiden inde til, at landsbyer, forstæder og mindre flækker igen får lidt liv i form af en biblioteksfilial eller eventuelt i det mindste en bogbus?

Bibliotekerne repræsenterer en folkelig, demokratisk og gratis dannelse, der er mere brug for end nogensinde, nu hvor techgiganterne i stigende grad dominerer nyhedsbilledet. Der er brug for troværdig, faktabaseret formidling af viden og litteratur.

Måske ligger folkebibliotekernes fremtid i et samarbejde med kulturhuse og skolebiblioteker. I hvert fald bliver Danmark fattigere, hvis vi accepterer, at biblioteker hører til i store byer og ikke i landets mange mindre byer.

Derfor, kære læser, gå ud og spørg din kandidat, om hun eller han vil arbejde for, at vi alle får et bibliotek inden for spadsereafstand?