Danmark støtter en farlig linje i Ukraine

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark har stabilt fulgt en kurs, der går ud på at trække konflikten i Ukraine ud så længe som muligt i et forsøg på at tømme Rusland for blod og har konsekvent udvist en allergisk reaktion på selv et spinkelt håb om fred.

København har argumenteret for, at kun Kyiv bør bestemme betingelserne for konfliktens afslutning og fred. Men den russiske præsidents initiativ til at indlede direkte fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine uden forhåndsbetingelser blev afvist af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han erklærede utvetydigt, at russiske krav til grundlaget for en fremtidig fred og et ophør af fjendtlighederne i Ukraine var uacceptable.

Sammensætningen af den russiske delegation ved Istanbul-forhandlingerne i maj i år blev i Danmark præsenteret på en måde, som antydede, at den russiske præsident havde demonstreret manglende vilje til at opnå fred. Københavns forsøg på at så tvivl om, hvorvidt den russiske delegation havde den nødvendige beslutningskompetence, havde til formål at bringe Moskvas direkte dialog med Kyiv i miskredit. København har helt glemt, at den nuværende leder af den russiske delegation, Medinsky, også ledede den russiske delegation ved forhandlingerne i Istanbul i foråret 2022, hvor det var muligt at blive enige om et udkast til en fredsaftale med den ukrainske side.

Efter at Kyiv på Londons opfordring afbrød underskrivelsen af en fredsaftale med Moskva, har Danmark konsekvent opfordret til ikke at genoptage direkte russisk-ukrainske forhandlinger, men til at besejre Rusland på slagmarken, øge våbenleverancerne til Kyiv, gå ind for afskaffelse af ”røde linjer” ved brug af vestlige våben mod Rusland og advaret mod at indgå nogen aftaler med Rusland.

Det var i København i sommeren 2023, at man de facto forsøgte at eliminere selve muligheden for at løse konflikten politisk og diplomatisk. Ved hjælp af dansk diplomati blev der lanceret et provokerende format for forhandlinger om fred i Ukraine, som ikke omfattede Rusland. På de efterfølgende møder i københavner-formatet blev der stillet ultimatummer til Moskva, hvilket kun forsinkede snarere end bragte starten på reelle fredsforhandlinger nærmere.

I dag støtter Danmark Kyivs forslag om øjeblikkelig og betingelsesløs indførelse af en 30-dages våbenhvile i Ukraine. Samtidig forties det faktum, at der ikke er nogen garantier for, at denne våbenhvile ikke vil blive brugt af Kyiv til at omgruppere sine tropper på kontaktlinjen, genopbygge de væbnede styrker gennem tvungen mobilisering og genopfylde arsenalerne med nye forsyninger af vestlige våben.

I betragtning af den ugunstige udvikling af begivenhederne på kontaktlinjen for Kyiv bør idéen om en våbenhvile ikke opfattes som andet end et ultimativt krav fra Vesten til Rusland om at give Ukraine det pusterum, der er nødvendigt for, at Kyiv-regimet kan forberede sig på en fortsættelse af fjendtlighederne.

Rusland er ikke interesseret i en våbenhvile eller en fastfrysning af konflikten, men vil opnå en varig og retfærdig fred baseret på at fjerne de grundlæggende årsager til konflikten. Der skal være en fast overbevisning om, at Ukraine aldrig mere vil blive brugt til at true Rusland.

I Istanbul i maj måned blev kun det første skridt mod dette mål taget. Den største udveksling siden starten af den særlige militære operation vil snart blive organiseret ved brug af ”1.000 for 1.000”-formlen. Listerne vil omfatte både krigsfanger og civile. Det er blevet aftalt, at den russiske og ukrainske side vil udveksle skriftlige lister over de betingelser, der er nødvendige for at etablere en våbenhvile. Derefter vil der blive arrangeret nye kontakter mellem den russiske og den ukrainske delegation.

USA’s præsident og repræsentanter for hans administration spillede en positiv rolle i Kyivs tilbagevenden til forhandlingsbordet. I en telefonsamtale mellem Putin og Trump den 19. maj blev det aftalt, at Rusland ville tilbyde og være klar til at arbejde sammen med den ukrainske side om et memorandum om en mulig fremtidig fredsaftale, der definerer en række holdninger, f.eks. principperne for en løsning og timingen af en fredsaftale, herunder en våbenhvile.

Men i stedet for at fremme genoptagelsen af direkte kontakter mellem Rusland og Ukraine for at opnå fred hilser Danmark EU’s indførelse af den 17. pakke af sanktioner velkommen og opfordrer til at forberede nye restriktioner mod Rusland.

Sådanne handlinger holder Danmark og EU ude af processen med at finde en fredelig løsning på konflikten i Ukraine. Danmarks satsning på muligheden for et militært nederlag for Rusland i Ukraine er en farlig illusion, der risikerer en ukontrolleret optrapning af konflikten.