Kan den amerikanske krise sende de kloge hoveder tilbage til Europa?
Hvis vi ellers formår at udnytte det, kan Europa få gavn af omvæltningerne inden for forskning i USA.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I årtier har vi set til, mens Europas klogeste hoveder pakkede kufferten og rejste mod USA. Dygtige forskere, ivrige iværksættere og innovative talenter er blevet draget af stærke universiteter, færre bureaukratiske barrierer og en grundlæggende tro på, at nye idéer fortjener at blive prøvet af.
Resultatet? Et massivt brain drain, som har kostet os dyrt i tabt talent.
Men nu rykker fundamentet under USA. Polariseringen vokser, leveomkostningerne eksploderer, og landets immigrationspolitik gør det sværere end nogensinde at få fodfæste dér. Mens USA længe har været et mekka for talent inden for teknologi, forskning og innovation og for at starte virksomhed, er Europa ofte blevet fravalgt på grund af bøvlede regler og tungt bureaukrati.
Under mit seneste besøg i USA talte jeg med en række europæiske studerende på topuniversiteter. Tidligere ville de have gjort alt for at blive. Men nu udtrykker mange af dem modvilje mod at starte deres arbejdsliv dér. Vi står altså med en stor talentpulje, der pludselig mangler et naturligt sted at søge hen. Det burde få alle alarmklokker til at ringe, for det er ikke bare et amerikansk problem, men en europæisk mulighed.
For første gang i lang tid står vi med chancen for at vende strømmen og gøre vores brain drain til et brain gain. Vi har meget at tilbyde: høj livskvalitet, stærke velfærdssystemer og fredelige samfund. Derudover investerer flere lande markant i forskning og udvikling. Og de unge begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om Silicon Valley stadig er det eneste sted, hvor idéer kan blive til virkelighed.
Men vi skal ikke bilde os ind, at talentet kommer af sig selv.
For ja, det er rigtigt, at Europa i stigende grad bliver set som et attraktivt alternativ. Men det ændrer ikke på, at vi stadig har et bureaukrati, der i mange tilfælde kvæler initiativ. At det stadig er en bøvlet proces at få tilladelser, starte en virksomhed eller få adgang til forskningsmidler. Og at vores regler ofte spænder ben for netop dem, vi har mest brug for.
Hvis vi vil være seriøse om at tiltrække og fastholde verdens klogeste hoveder, så skal vi handle nu. Vi skal rydde op i reglerne. Vi skal skabe rammer, hvor forskning og innovation ikke kun kan trives, men også blomstre.
Jeg tror på, at Europa kan blive det naturlige valg for fremtidens forskere, skabere og forandrere. Men det kræver mod og politisk vilje. Og det kræver, at vi tør tænke nyt og gøre op med det system, der i årevis har skubbet vores talenter væk.