Bliver grisene og demokratiet klemt på dyretransporter?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Er dyrevelfærdsloven stadig gældende, hvis myndighederne vælger at se bort fra den? For nylig trak det overskrifter, at Dyrenes Beskyttelse klagede til Folketingets Ombudsmand over Fødevarestyrelsens praksis, hvor alvorlige dyreværnssager ikke politianmeldes, og dyrlæger presses til at bryde deres anmeldelsespligt.

Sagen handler om, at Fødevarestyrelsen har svækket kontrollen med dyrevelfærden på slagterier og samlesteder. Alvorlige overtrædelser anmeldes sjældnere, og dyrlæger presses til ikke at anmelde syge eller skadede dyr. Centrum for klagen er en ikke-offentliggjort vejledning, der gør det lettere at sende syge grise til slagtning.

Ifølge dyrevelfærdsloven skal dyr behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Loven anser det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelser sker i erhvervsøjemed, herunder under dyretransporter. Men Fødevarestyrelsens vejledning foreskriver nu, at overtrædelser kun politianmeldes, hvis dyrene er så dårlige, at de skulle være aflivet inden transport. Dermed bliver det, der burde være en skærpelse, en undtagelsesmulighed.

Hvis man er i tvivl om, hvor absurd det er, kan man sammenligne med andre områder med skærpende omstændigheder. Forestil dig, hvis politiet kun anholdt bandemedlemmer for de alvorligste forbrydelser og ignorerede mindre lovbrud, fordi de netop er bandemedlemmer.

Selvom en vejledning ikke er lov, har den fået juridisk betydning. Anklagemyndigheden har droppet flere sager med henvisning til Fødevarestyrelsens vejledning. Dermed kan vejledningen reelt få større betydning end selve lovgivningen.

Dyrenes Beskyttelse ønsker ikke at pege fingre ad politikerne. Faktisk møder jeg mange politikere, der ønsker bedre dyrevelfærd, og jeg har endnu til gode at møde en politiker, som mener, at landets love ikke skal overholdes.

Men derfor undrer det os også, hvordan en praksis, der afviger fra dyrevelfærdsloven, har kunnet udbredes gennem fire år. Noget tyder på, at det politiske niveau ikke har modtaget tilstrækkelig information om Fødevarestyrelsens kontrolpraksis.

Det er ikke fremmende for tilliden, at Fødevarestyrelsens vejledning hverken har været i høring eller offentligt tilgængelig. Styrelsen skriver til Politiken, at den mener, forløbet »lever op til reglerne«. Det skal Ombudsmanden nu vurdere. Men uanset formaliteter er det stadig et valg, at vejledningen ikke blev sendt i høring eller offentliggjort. Sammenholdt med, at vejledningen afviger fra lovgivningen, stiller det Fødevarestyrelsen i et dårligt lys.

Dyrenes Beskyttelse tillader sig derfor at spørge, hvem der har interesse i, at vejledningen holdes skjult. Landmænd og slagterier vil næppe have interesse i hemmeligholdelse – de ønsker vel klarhed om kontrollen. Er det af hensyn til muligheden for at udføre en ordentlig kontrol? Næppe, da det netop er lovgivningen og bekendtgørelserne, der fastlægger kravene, som alle kender. En kontrolvejledning bør alene konkretisere disse krav.

Vi kan ikke vide, hvorfor vejledningen er blevet holdt skjult. Men når myndigheder træffer beslutninger, der svækker kontrollen med dyrevelfærd uden demokratisk kontrol eller transparens, bør det undersøges. Ingen står over loven – heller ikke myndighederne.