Gratis skolemad stikker dybere end fyldte maver

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden rettede lærerstuderende Rasmus Beck i Jyllands-Posten en skarp kritik af den skolemadsordning, der står som et stolt radikalt aftryk på den seneste finanslov. Han formår sågar at kalde ordningen »hul i hovedet« mere end én gang. I Radikale Venstre hilser vi altid konstruktiv kritik og debat velkommen. Særligt når det gælder vores børn og unges fremtid.

Lad mig starte med at sige, at jeg helt og holdent anerkender samtlige af de udfordringer, der presser folkeskolen, som Rasmus Beck også oplister i sit indlæg.

Stigende mistrivsel, stresset og underuddannet personale og en inklusion, der på trods af at være både velmenende og visionær lider under utilstrækkelige ressourcer. Udfordringer, der har alvorlige konsekvenser for vores børn og unge og derfor kræver vores fulde politiske opmærksomhed.

Folkeskolen skal runge af latter og lærelyst, ikke skrig og skrål. Skolegårdene skal emme af inkluderende fællesskaber og nærværende voksne, ikke mistrivsel og mørke afkroge. Og klasseværelserne skal være fantasifulde og fulde af energi, ikke indelukkede og ildelugtende. Det kan en skolemadsordning ikke egenhændigt løse. Og det skal den selvfølgelig heller ikke.

I sensommeren 2024 kom vi med et historistisk stort løfte til fremtidens børn og unge: Børneløftet. Et løfte om en ny generationskontrakt, der tilfører 15 mia. kr. om året til vores børns institutioner, fællesskaber og frie tid. En fuldt finansieret plan, der blandt andet sikrer, at folkeskolen, vores samfunds måske vigtigste (ud)dannelsesinstitution, forbliver det naturlige og bedste valg, når forældre skal beslutte, hvor deres børn sætter fødderne på første skoledag.

Vi skal have bedre forberedelsestid og flere lærere og pædagoger i klasserne, så det enkelte barns behov omfavnes, uden at det bliver på bekostning af resten af klassen. Vi skal have skærmene ud, så det ikke længere er 18 pct. af vores børn, der oplever at kede sig i skolen som følge af ensformige online læringsforløb.

Vi skal have færre test og prøver, så det ikke er forberedelse til nationale test og eksamen, men nysgerrighed og lærelyst, der er hverdagens omdrejningspunkt. Vigtige tiltag, der alle skal være med til at bringe folkeskolen i balance igen.

Derudover ønsker vi rigtigt nok at give vores børn og unge et dagligt måltid mad. Og det er altså ikke kun for deres blå øjnes skyld eller for de 30 minutter ekstra om morgenbordet, som fritagelse for madpakkesmøring giver børnefamilierne. De positive mentale, fysiske og sociale effekter af skolemad er veldokumenterede.

Vi skal ikke kigge længere end til vores nordiske naboer Sverige og Finland for at blive forvisset om dette. Elever, der er omfattet af skolemadsordningen, har nemmere ved at koncentrere sig, deltager aktivt i undervisningen og lærer mere effektivt.

Så imens Rasmus Beck serverer en velsmagende og bæredygtig omgang boller i karry for en livsbekræftende flok af nysgerrige og sultne elever, kan han passende overveje at vende kanonerne mod nogle af de partier, der endnu ikke har udtænkt en samlet plan for vores børn og unges fremtid. I Radikale Venstre har vi planen klar.