Aktiv dødshjælp. Hvem skal gøre det?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der har været megen diskussion om indførelsen af aktiv dødshjælp, og et flertal i befolkningen synes at gå ind for det.

Det har imidlertid kun været sparsomt drøftet, hvem der skulle udføre det. En professor, vistnok i filosofi, har anført, at det ikke skulle være noget problem, da lægerne jo i forvejen foretog provokerede aborter. Det synes jeg er et dårligt argument. Fra 1937 kunne gravide få foretaget legal abort efter visse kriterier, bl.a. helbredsmæssige og sociale. Et udvalg vurderede, hvad der tjente patienten bedst, og tillod eventuelt indgrebet.

I 1973 fandt man så ud af, at den, der var bedst til at foretage denne vurdering, var patienten selv, og den frie abort blev indført. På sygehusene var der imidlertid fortsat både læger og sygeplejersker, som ikke ønskede at medvirke til disse indgreb. Det blev altid respekteret.

På det tidligere Aarhus Amtssygehus stod der over indgangen ”Helbrede, Lindre, Trøste”. Nu synes nogen åbenbart, at man kunne tilføje verbet ”Ombringe”! Det synes jeg ikke ville være acceptabelt. Når en patient indlægges, skal vedkommende være sikker på, at personalet gør alt for at helbrede, lindre eller trøste, og ingen patient skulle kunne frygte, at aktiv dødshjælp kunne komme på tale. Det skulle snarere forbydes på landets sygehuse.

Såfremt aktiv dødshjælp indføres her i landet, kunne man oprette særlige klinikker uden for sygehusområdet. Det frivillige personale på klinikken kunne vurdere, om patienten opfyldte kriterierne for indgrebet. De kunne herefter forsyne vedkommende med medikamenter til hjemmebrug. Ikke recepter. Eller indgrebet kunne foretages på stedet, og her behøver sundhedspersonale ikke engang at medvirke.