Der må brød på bordet – ikke mindst i en tid præget af konflikter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I sin nytårstale understregede statsminister Mette Frederiksen vigtigheden af at styrke Danmarks forsvar og sikre vores evne til at sørge for os selv i en tid med krig i Europa og voksende konflikter flere steder i verden. Det var en nødvendig påmindelse om, at vi som nation skal stå stærkt på flere fronter. Det gælder ikke mindst vores fødevareproduktion.

Det forhold er vi meget bevidste om i Nordjylland, for med mange bedrifter og en af landets største landboforeninger er vi landbrugsregion. Og med repræsentation af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Jægerkorpset, Militærpolitiet og flere hjemmeværnsenheder er vi også en forsvarsregion.

Danmark har en unik position som en af Europas vigtigste fødevareproducenter. Vores højtudviklede landbrugssektor og velegnede jordforhold gør os i stand til at brødføde ikke blot vores egen befolkning, men også millioner af mennesker i resten af Europa.

Vi eksporterer kød-, korn- og mejeriprodukter m.m. til lande, der er afhængige af vores stabile produktion. Netop nu, hvor krigen i Ukraine potentielt truer de europæiske kornkamre, og internationale konflikter på sigt kan besværliggøre fødevareimport, er den rolle vigtigere end nogensinde før. Midt i alt det står vi i Danmark over for en stor opgave.

Om lidt skal naturorganisationer, naturstyrelsen, kommunerne og landbruget sætte sig til bordet på tværs af landet og i fællesskab finde frem til de store landbrugsarealer, som i kraft af Aftale om et Grønt Danmark skal tages ud af drift. Det betyder, at vi som branche og samfund skal levere på ambitiøse klimamål og samtidig sikre en tilstrækkelig fødevareproduktion på færre hektarer. Det bliver ingen let opgave.

Historien minder os om konsekvenserne af en svækket fødevareforsyning. Under Den Franske Revolution i 1800-tallet førte mangel på mad til interne uroligheder, der destabiliserede en hel nation. I dag, hvor hybridangreb og geopolitiske konflikter presser os, må vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, at en lignende situation på nogen måde kan blive et tænkeligt scenario. Vi er indrømmet heldigvis meget langt fra det i dag. Men her er det på sin plads at udvise rettidig omhu. Fødevareforsyning er ikke blot et spørgsmål om økonomi – det er et spørgsmål om national sikkerhed.

Vi i landbruget vil gøre vores for at levere på den grønne trepartsaftale. Vi går åbne og samarbejdsorienterede til bordet og vil kæmpe for, at løsningerne bliver fundet gennem frivillighed frem for tvang. Men det er vigtigt, at både centrale og kommunale beslutningstagere husker på, at landbrugets rolle som brødforsørger for Danmark og resten af Europa ikke må gå tabt. Når man tager jord ud af drift, bør man samtidig skrue ned for reguleringen på de tilbageværende arealer, så driften her kan styrkes.

Danmark har en mulighed for at stå stærkt i denne nye virkelighed, som statsministeren beskrev i sin nytårstale. Vi kan ikke mindst sikre os selv og vores børn de basale fornødenheder nu og i fremtiden.

Men det kræver, at vi balancerer de grønne ambitioner med den nødvendige fødevareproduktion. Når vi om lidt skal udmønte den grønne trepartsaftale, bør vi have et dobbelt fokus: at skabe et grønnere danmarkskort og samtidig sikre vores rolle som en af Europas vigtigste fødevareproducenter. Det er altafgørende for os selv og for verden omkring os.