Bedre redningsberedskab er ikke et valg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark hos Torsten Schack Pedersen, fordi beredskabsaftalen, der er en udmøntning af dele af forsvarsforliget, ikke kom i mål før jul.

Da den næste hændelse i form af voldsomt vejr, større ulykke eller hybridt angreb næppe afventer politisk enighed, håber Danske Beredskaber, at der snart bliver fundet en politisk løsning, der kan vise vejen frem mod et mere robust og sikkert Danmark.

Det er afgørende, at aftalen tager hensyn til hele redningsberedskabets reelle faglige behov. Som med forsvarsforliget.

Forsvaret skal passe på Danmark. Men det er redningsberedskabet, der skal passe på danskerne. Og også den virkelighed og de trusler, redningsberedskabet står over for, er i kraftig udvikling. Allerede af den grund er det nødvendigt at opgradere hele redningsberedskabet. Ikke kun det statslige beredskab.

Ministeren har imidlertid i forbindelse med optakten til en ny beredskabsaftale flere gange i medierne stået fast på, at der ikke vil blive tilført flere midler til det kommunale primærberedskab i en kommende beredskabsaftale. Modsat fremgår det af den seneste aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2025, at der er enighed om, at det samlede redningsberedskab skal styrkes.

Den absolut væsentligste aktør i redningsberedskabet i Danmark er det kommunale primære redningsberedskab. 40.000 gange om året rykker vi ud med uddannede brandfolk til brand, større ulykker, oversvømmelser, sammenstyrtninger, trafikuheld. Vi er tæt på borgerne og oftest hurtigste myndighed på et skadested. Ifølge beredskabsloven er det det kommunale primærberedskabs ansvar at håndtere alle disse beredskabsopgaver, inklusive terror og krig.

Det er også det kommunale primærberedskab, der går op mod 30.000 årlige lovpligtige brandsyn. Vi sikrer, at børnenes skoler og daginstitutioner, at plejehjemmene og sygehusene har ordentlig brandsikkerhed.

Ca. 300 gange af de 40.000 årlige hændelser beslutter en af de 29 kommunale primærberedskaber at indsætte assistance fra de unge værnepligtige, der er under uddannelse i Beredskabsstyrelsen. Men endnu flere gange får det lokale brandvæsen effektiv hjælp af færdiguddannede brandfolk fra nabostationer eller naboberedskaber.

Og med al respekt for Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab, som også skal behørigt opdateres, så får Danmark ikke en bedre krisestyring, en bedre civilbeskyttelse og større tryghed ved alene at investere ressourcer i flere værnepligtige til løbende ni måneders uddannelse og mere centralt oplagret standardmateriel til det statslige beredskab.

Det er altid det kommunale primærberedskab, der står med opgaverne, indsatsledelsen og ansvaret. At kunne kalde på lidt flere unge værnepligtige under uddannelse, der kan være fremme efter nogle timer med lidt mere standardmateriel end nu, kommer ikke til at gøre en forskel for danskernes sikkerhed og tryghed i hverken hverdagen eller den ultimative hændelse.

Nye typer af komplekse opgaver venter beredskabet, f.eks. power-to-X-anlæg, solceller, brint og ammoniak på kryds og tværs af Danmark, elbiler med ny ladeinfrastruktur, som ved ulykker vil betyde en væsentlig anderledes risiko end i dag. Der er om få år elbiler på alle lokale kommuneveje og i alle lokale parkeringskældre. Det vil ikke være muligt ved en ulykke at vente i timevis på noget centraliseret udstyr til en indsats, der gælder liv eller død.

Vi ved også, at klimaet forandrer sig til det mere ekstreme med større og vildere hændelser. Derfor skal beredskabet have opdateret viden, ny indsatstaktik, bedre og mere fremtidssikret materiel, som kan benyttes hurtigt og lokalt, når det uventede skybrud eller den store naturbrand rammer.

Endelig er verden omkring os mere anspændt. Vi risikerer, at vores højt digitaliserede samfund bliver kortsluttet. Hybride angreb og svigt af vigtige forsyningskæder er i dag en reel trussel, som vi for længst har pakket alle former for beredskabsplanlægning væk for. Evnen til at forudse en sådan trussel blev sparet væk umiddelbart efter Den Kolde Krig. Fornuftigt dengang – men lige så nødvendigt nu at retablere.

Hvis beredskabet skal være klar til den nye virkelighed, skal vores materiel, uddannelse og evne til hurtigt og tæt at kunne forudse og analysere hændelser og scenarier op i gear. Ellers kommer vi til at svigte, selvom det er det absolut sidste, vi vil.

Vi håber, at man fra politisk hold vil sikre sig, at der investeres i hele redningsberedskabet ud fra en faglig analyse af fremtidens krav. I den henseende er det afgørende, at politikerne husker det kommunale primærberedskab i en kommende aftale. Hvis ikke den favner hele redningsberedskabet, så kan vi ikke fremover passe på hele Danmark.