Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvorfor skal vi løfte de fattige ved at slagte de rige?

Retorikken om skattepolitik lyder ofte fra venstrefløjen, at vi skal brandbeskatte eliten til uigenkendelighed. Men hvordan hjælper det dem i samfundets nederste lag?

Søren NørgaardUddannelsesordfører, Venstres Ungdom
Lucas Emil ZukunftMedlem, Konservativ Ungdom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er en retorik, der går igen, hver gang man debatterer skattepolitik og lighed med nogen fra venstrefløjen: Beskat bankerne og de rige endnu hårdere. De tjener styrtende og stikker af fra resten af samfundet. Til det har vi kun en ting at sige: og hvad så? Vi burde alle hurtigt kunne blive enige om, at de rige har midler nok til at klare sig, og at de nok ikke behøver den helt store opmærksomhed fra den offentlige debat.

Det har til gengæld dem i bunden af samfundet. Dem på kanten af arbejdsmarkedet, som arbejder fra lønseddel til lønseddel og alligevel kun lige klarer sig igennem hverdagen. Det er netop dem, vi bør have fokus på. Det er netop dem, det skal handle om, når vi snakker lighed. Det skal handle om, hvordan vi løfter dem op på et højere niveau i stedet for den der evindelige hetz mod typer som Anders Holch-Povlsen, som da om nogen har været med til at bidrage til det danske velfærdssamfund. Det både ved at skabe tusindvis af arbejdspladser, men også gennem de mange penge, han betaler i skat selv.

Når vi som borgerlige foreslår at sænke skatterne, så handler det altså heller ikke om at forgylde de rige. Det er den konklusion, venstrefløjen ofte drager, men det viser, hvor meget den har misforstået vores skattepolitik.

Tværtimod handler det om at give en håndsrækning til dem, der knokler dag ud og dag ind i et forsøg på at få hjulene i hjemmet til at dreje rundt. Det er dem, vi vil hjælpe, bl.a. ved at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget eller hæve personfradraget. Ja, ja – det kommer også til at kunne mærkes i toppen af samfundet.

Men hvem kommer virkelig til at kunne mærke 8 pct. ekstra i rådighedsbeløbet hver måned? Er det direktøren i Carlsberg, som tjener 44 mio. kr. årligt, eller er det elektrikeren på byggepladsen, som tjener omkring 35.000 kr. om måneden? Vi er ikke i tvivl.

Det vil naturligvis føre stil større ulighed, men hvad er i grunden det problematiske ved det? Når vi sikrer, at bunden af samfundet bliver løftet, gør det ingen skade, at det også medfører, at Lego-familien tjener et par millioner mere om året. Det er i den debat, at venstrefløjen spiller fallit, og hvor man tydeligt kan se, at den røde fane hovedsageligt blafrer for middelklassen. Venstrefløjen er mere interesserede i at trække dem i toppen ned end at løfte dem i bunden.

Det er muligt at føre en politik, hvor vi løfter de fattigste uden at slagte de rigeste. Det er det mest retfærdige. Det er derfor, vi ønsker at sænke skatten. Ikke fordi det forgylder de rigeste, men fordi det løfter de fattigste og giver dem et tiltrængt pusterum i en trang økonomi.