Du kan ikke skræmme os, Mernild

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da jeg havde læst Sebastian Mernilds bizarre kronik i JP i søndags, stegte jeg en stor, rød bøf, bestilte en pakke tøj fra Kina, bookede flybilletter til Fjernøsten og kørte en lang tur i min dieselbil.

Mernild er ypperstepræst i klimareligionen, og han vil påtvinge den almindelige dansker sine tanker og meninger. Det sker under trusler om dommedag og ragnarok – samme metode, som de religiøse taskenspillere brugte i 1500-tallet. Hvis folk betalte et beløb til den katolske kirke, ville de undgå skærsilden og komme i paradis efter døden, ellers vankede helvedes pinsler.

Han benytter sig udbredt af ordet ”vi”, ”vi kan ikke”, og ”vi skal”, ”vi skal alle” – typisk tromlende venstrefløjsmaner, hvor andre synspunkter end afsenderens ikke tolereres. Og med hvilket formål? Naturligvis at få folk til at betale for de mange fantasifulde grønne projekter, der vil komme til at forgylde en hær af forkyndere og pengemænd i form af fine titler, magt, prestige og penge.

Men vogt jer for alle disse kommissærer, de taler klimalatin for at skjule, at kejseren ikke har noget tøj på.

Det korte af det lange er, at klimaet altid har forandret sig uden dyrs og menneskers medvirken – og klimaet vil blive ved med at følge sin rytme, ligegyldigt hvor meget køerne prutter, og ligegyldigt hvor mange liter havremælk klimaprofessoren drikker.

Snart vil fornuften forhåbentligt sejre, og så kan Jehovas Vidner atter få monopol på at forudsige dommedag – igen og igen.