Er der en voksen til stede i DR?
Hvordan kan DR som public service-kanal tillade sig at låse danskerne inde i et digitalt limbo?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er egentlig ikke sådan tabt bag en digital vogn. Uagtet min alder. Jeg kan godt finde ud af at hægte mig på, hvad der er digitalt relevant: e-boks, netbank, handel på nettet og så videre.
Men jeg må nok sige, at Danmarks Radio med det seneste stunt om login for at se DR er fuldstændigt ude i overdrevet.
Jeg kan forstå, at Netflix og andre (betalings-)streamingtjenester kræver login. Fint nok.
Men DR? Som jeg betaler til via skattebilletten. Som indkasserer omkring 4 mia. årligt. Hvad bilder DR sig ind? Jeg har siddet her til aften og forsøgt at få adgang til min public service-kanal.
Der er nedladende og patroniserende information om, hvordan man logger ind. Prøv dit og forsøg dat. DR er som altid god for at tale ned til os. Tænk blot på Maria Rørbye Rønns utallige nedladende udsagn om at møde alle danskere i øjenhøjde. Fra Frederiksberg og Charlottenlund, forstås. Tal lige om øjenhøjde! Jeg har ofte tænkt, at DR burde hedde Københavns Radio og ikke Danmarks Radio. Men det er så en helt anden historie.
Det er skandaløst, at jeg ikke kan tilgå min skattebetalte public service-kanal uden videre. Og jeg kan simpelthen ikke forstå, at der ikke er voksne (læs: politikere), der ikke har sat foden ned over for det.
Jeg skriver det lige igen: 4 skattebetalte mia. (!) til vores alle sammens public service-kanal. Og så sidder jeg alligevel her søndag aften og kan ikke komme til at se TV-Avisen på tv.
Det er da mageløst ikke?