Der er ikke noget at sige til, at du er arbejdsløs med den forkælede holdning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så har jeg læst, hvad jeg godt vidste i forvejen.

At et ungt, forkælet pigebarn fra hovedstaden Martha Othmar Haskiel ikke kan se ud over sin egen lille næse og har indstillet sin jobagent i en radius af 50 km fra sin bopæl på Frederiksberg.

Behøver jeg fortælle, at hun er arbejdsløs og lader sig forsørge af os andre? Hun udtaler: »København betyder rigtig meget for mig. Mine venner og familie betyder rigtig meget.«

Nå, jeg tror, at venner og familie betyder rigtig meget for de fleste.

Hvorfor har jeg så den holdning?

I 1970’erne var der rigtig stor ungdomsarbejdsløshed, det var meget svært at få en læreplads.

Jeg startede som 17-årig i Søværnet, først Auderød senere på Holmen. Kom hjem til kæresten, mor, far og vennerne i weekenden. Tog toget fredag fra Hovedbanegården kl. 16.00 og landede i Hobro kl. 21.30, sagde farvel til dem alle søndag aften og tog toget 23.21 med ankomst til Hovedbanegården 07.01 mandag morgen og så på arbejde.

Ikke noget med at være på offentlig forsørgelse. Man tog det arbejde, der var.

Det kunne Martha Othmar Haskiel lære meget af.