Det er historieløst at overse Krystalnatten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Årsdagen for Krystalnatten, der markerede begyndelsen på nazisternes forfølgelse af jøder i 1938, er en begivenhed, der bør mindes og diskuteres i respekt og eftertanke. Krystalnatten er en af de mørkeste nætter i moderne historie, hvor nazisternes organiserede vold mod jødiske samfund i Tyskland og Østrig blev synlig for hele verden. Denne nat repræsenterer mere end blot en forbrydelse mod en bestemt befolkningsgruppe; den varslede rædslerne i de kommende år og er et afgørende kapitel i Holocausts forløb.

Denne dag blev af JP fuldstændig forbigået i tavshed. Hverken omtale af årsdagen endsige mindehøjtideligheden var at finde i avisen.

I stedet for valgte man at bringe en flersidet artikel med Isam B, en mand, som har vækket opsigt ved at udtale sig kontroversielt om den igangværende konflikt i Mellemøsten udløst af endnu en omgang meningsløse bestialske drab på civile jøder. Udtalelser, der giver udtryk for støtte til den palæstinensiske kamp på en måde, der af mange opfattes som manglende afstandtagen fra vold mod civile.

Den prioritering er en eklatant mangel på pli og historisk indsigt.

Det er uundgåeligt, at der i forbindelse med den aktuelle konflikt er stærke meninger og kontroversielle holdninger, men Krystalnatten bærer en dyb betydning, som rækker ud over nutidige spændinger og polariserede standpunkter. Manglende omtale af denne mindeværdige dag efterlader os uden refleksion over, hvordan had og intolerance kan manifestere sig i en skræmmende grad – et had, som Holocaust var det ultimative udtryk for.

Den israelske stats tidligere premierminister Golda Meïr udtrykte, at fred ville opstå, når »arabere elsker deres børn mere, end de hader os«. Denne udtalelse indfanger det håb, der trods alt kan findes i mørket, og minder os om, at det ultimative mål for både Israels og Palæstinas befolkninger må være at skabe en verden, hvor kommende generationer kan leve uden at være fanget i hadets og voldens cyklus. Her er Isam B og hans lidelsesfæller ikke hjælpsomme.

Krystalnatten burde minde os om nødvendigheden af dette håb og om konsekvenserne, når mennesker opflammes til vold mod hinanden. Ved at forbigå dækningen af mindehøjtideligheden risikerer medierne at fjerne fokus fra de lærdomme, vi som samfund har brug for at huske og forstå for at fremme tolerance og sameksistens.