Jorden er giftig: Hvornår bliver ord til handling?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når man som os bruger de fleste af døgnets timer på at interessere sig for og håndtere diverse miljøsager, så kan vi bare konstatere, at 2024 bestemt ikke har været et kedeligt eller stille år. Mange husker sikkert sagerne om jordskreddet ved Nordic Waste i Ølst og dokumentaren ”Den sorte svane”, der har været nationale samtaleemner. De afdækker meget kritisable forhold, lovbrud og en miljølovgivning, som ikke fungerer eller håndhæves tilstrækkeligt.

Det er selvfølgelig indiskutabelt meget alvorlige sager, og der findes bestemt ingen lyspunkter i forhold til indholdet, der er kommet frem. Men alligevel – tør vi godt at sige – er der kommet en meget stor opmærksomhed på miljølovgivningen, som vi inderligt håber vil kaste grundige analyse af sig. For eksempel af miljøskadeloven, som miljøministeren også har bebudet et serviceeftersyn af.

Men der er også områder, hvor vi kender til problemer og løsninger, som i den grad kalder på opmærksomhed. Gennem et årti har vi efterlyst stramninger af reglerne om jord og byggeaffald, og hvorledes det håndteres. Og vi undrer os over, hvorfor der fra politisk hold ikke bliver lyttet, når en række håndgribelige problematikker kan ryddes af vejen – også inden de når pressens søgelys?

Nu bliver vi en smule tekniske, men vi håber, I vil hænge i.

Hver dag bliver der gravet en masse jord op i forbindelse med udbygning af infrastruktur, boligbyggerier og meget mere. Det kan vi som et samfund i vækst og udvikling ikke undgå. Og det jord og byggeaffald, der opstår, skal selvfølgelig ryddes forsvarligt af vejen eller genanvendes.

Der findes regler for såkaldt ”anmeldelse af jord og byggeaffald”, der skal sikre, at afsender og modtager af jord ved, hvor det havner henne. For at sikre sporbarhed skal anmeldelsen foregå i et offentligt system, der tracker den anmeldte jord og byggeaffald. Desværre fungerer det system ikke i praksis.

Selvom Danmark er et lille land, fragtes jord på tværs af mange kommuner. Det er ikke i sig selv problematisk, men der findes ikke et fælles regelsæt for, hvornår jord er affald, hvornår det er forurenet, eller hvornår og hvordan det kan genanvendes. I stedet overlades det til 98 kommuner at finde på regler, og aktørerne skal følge 98 forskellige, overvejende uskrevne regelsæt. Det skaber kaos og umuliggør ofte sporbarheden.

Miljøministeriet blev allerede i 00’erne klar over jordproblematikken. Siden er tiden gået med den ene rapport efter den anden, som blot bekræfter problemerne. Det er lovet igen og igen i handlingsplaner og lovbemærkninger fra både Miljøministeriet og Klimaministeriet, som deler opgaverne med jord og byggeaffald. Der er bare intet sket.

Som branche er vi sårbare og ønsker ikke, at den manglende sporbarhed skal udnyttes af brodne kar, som ligner dem, der har været portrætteret i førnævnte dokumentarer. Derfor har vi for over 10 år siden fremlagt konkrete forslag til en opstramning af reglerne, som kunne sikre styr på miljørisikoen og sikkerhed om sporbarheden – så vi ved, hvor materialerne bliver af, og hvordan de bliver håndteret.

Vi foreslår fælles nationale regler, så der på tværs af sektorer og kommunegrænser er enighed om, hvornår materialer er affald, hvornår de er forurenede, og hvilke håndteringskrav der skal være til materialerne efter graden af forurening. Der skal også være fælles nationale regler for godkendelse af modtageanlæg og projekter, der bruger materialerne, og en fælles national database og et effektivt tilsyn fra myndighedernes side.

Det er arbejde, der først og fremmest kræver, at regeringen tager første spadestik i det politiske arbejde. Vi ønsker et Danmark i balance. Lige nu er der ubalance i miljølovgivningen, og det er for nemt at begå fejl eller snyde, hvis man vil. Det er på tide, at der bliver strammet op på lovgivning og regler.