Kære unge dame! Du har kun én at bebrejde: dig selv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP 28/10 ser vi en af de utallige nyuddannedes flæberi over, hvor hårdt samfundet presser dem. Martha Othmar Haskiel kan ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse på lige fod med andre, og samfundet vil ikke give hende et arbejde, siger hun.

Samfundet har efter min mening behandlet hende ganske pænt. En mangeårig uddannelse ganske gratis og verdens mest gavmilde studieunderstøttelse. Den optimale dagpengesats er 16.177 kr. om måneden i de første tre måneder som forsørger ellers 14.106 kr. Herefter 12.253 kr. (hvis du er over 30 år).

Hvad har din egen præstation så været indtil nu, Martha Haskiel? Du har med opmærksomhed i folkeskolen lyttet til lærere, der selv har gået på gymnasiet og grundet din boglige begavelse erklæret dig egnet til gymnasiet, og derfor benyttet dig af tilbuddet (ligesom langt de fleste i din klasse).

En studievejleder fra gymnasiet har tillige besunget lykken ved en gymnasieuddannelse, gode kammerater og fester, hvorefter du kan belønnes med f.eks. en cand.mag.-uddannelse og en lykkelig, ubekymret tilværelse.

Da ingen af dine vejledere har berørt spørgsmålet, om der overhovedet er behov for en sådan uddannelse, har du slugt det hele råt og er sluttet med en cand.mag.-eksamen i dansk – et fag, du brænder for, siger du. Og nu kræver du, at samfundet, vupti, som betaling for din ihærdighed og sjælebrand opretter hold nok på gymnasier, der kan forsyne dig og dine utallige ledige kolleger med en ønskestilling.

Kære Martha Haskiel! Se i øjnene, at der er et meget lille behov for folk med din baggrund. Og alt tyder på, at samfundet nu tager konsekvensen og begrænser antallet af børn til gymnasiet, hvorfor der kommer endnu færre gymnasielærerstillinger. Dette møder selvfølgelig stor modstand fra Gymnasielærerforeningen. Vi andre kan kun være lykkelige over, at der forhåbentlig bliver færre flæbende indlæg i dagspressen fra denne verdens utallige Martha’er, som med bind for øjnene har gået i gang med en uddannelse, der ikke er behov for.

Du stiller spørgsmålet: Hvem der har ansvaret? Er det regeringen, der har skabt en reform, der presser og sætter urealistiske krav til nyuddannede, eller er det virksomhederne, der skal blive bedre til at give nyuddannede en reel chance? Den brutale sandhed er, at det tværtimod er dig, der stiller aldeles urealistiske krav til alle andre end dig selv ligesom en stor del af din årgang.

Mit råd til dig er derfor: Find et job på f.eks. et malerværksted, snus til faget, og hvis din mester synes om dig og tilbyder en læreplads, så slå til. Der er masser af job til dygtige håndværkere, som tjener meget mere end en arbejdsløs cand.mag. Og husk: Ansvarlighed og dannelse er ikke et fag på universitet. Men på værkstedet (og i samfundet i øvrigt) nyder det den største opmærksomhed!