Du skal ikke gå og kramme Putin, Guterres

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I mellemkrigstiden satte mange lande – herunder ikke mindst Danmark – deres lid til FN’s forgænger, Folkeforbundet, som en effektiv fredsmager i det internationale samfund.

At forbundet i stedet kom til at afsløre egen afmagt og uduelighed som fredsbevarende organisation, var der mange grunde til. Det afholdt imidlertid ikke sejrsmagterne i Anden Verdenskrig fra at gøre et nyt forsøg i form af FN efter krigen.

At FN – trods muligheden for bl.a. at kunne indsætte fredsbevarende styrker i kriseområder – heller ikke har haft stor succes med sit arbejde, er de fleste nok bevidste om.

Men at FN skulle synke så dybt og i den grad offentligt blotlægge egen inkompetence, uduelighed og moralsk uanstændighed, som tilfældet har været i forbindelse med det netop afholdte Briks-topmøde i Rusland, overgår vist de flestes forstand.

Højst uforståeligt og helt uventet deltog FN’s generalsekretær, António Guterres, i mødet i Kazan i Rusland. Mødet var ellers på forhånd karakteriseret som et rent propagandaforetagende, hvor Putin over for omverdenen kunne demonstrere, at Vestens isolation af ham ikke virkede.

Denne tankegang blev minsandten ret så tydeligt underbygget af FN’s højest rangerende mand, der på mødet ikke blot – ifølge offentliggjorte billeder og videoer – yderst underdanigt, slesk og smilende bukker for og giver hånd til Putin for efterfølgende at give Belarus’ diktator, Alexander Lukasjenko, en gevaldig krammer.

Ingen forlanger, at FN’s generalsekretær ensidigt skal varetage vestlige interesser, men det er helt uacceptabelt, at manden lægger sig fladt ned for en krigsforbryder, som har overfaldet et fredeligt naboland og påbegyndt den værste krig i Europa i FN’s levetid.

Hertil kommer, at Den Internationale Straffedomstol i Haag har udstedt en internationalt gældende arrestordre på Putin for krigsforbrydelser, herunder folkedrab og bortførelse af ukrainske børn, og at alle medlemslande dermed også er forpligtede til at anholde Putin.

Men dette afficerer angiveligt ikke chefen for hele FN-systemet, som på ubehageligste vis fører sig lakajagtigt frem for diverse diktatorer og en åbenlys krigsforbryder.

Det er imidlertid ikke første gang, Guterres gør sig uheldigt bemærket, men bunden må være nået, når han med velbehagelig mine trykker hånd med en internationalt eftersøgt krigsforbryder, som i samme øjeblik foranstalter massedrab og ødelæggelser i Ukraine.

I den situation er enhver uvildig neutralitet hos FN-generalsekretæren gået fløjten – for da slet ikke at tale om den moralske habitus.

Som chef for hele FN-systemet smitter hans ageren desværre også – trods visse underorganisationers prisværdige indsats forskellige steder – af på FN’s generelle ry og troværdighed.