Hvordan kan en opdeling af mennesker ud fra køn, seksualitet og hudfarve være progressivt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Generationer før min har kæmpet en hård og beundringsværdig kamp for, at ens ydre karakteristika (køn og hudfarve) samt det mere indre i form af seksualitet ingen rolle skulle spille i forhold til ens muligheder for livsudfoldelse.

Tanken var, at vi alle er frie individer, som skal bedømmes efter meritokratiske principper, hvor ens kvalifikationer og kompetencer er det samme værd, uagtet hvordan du ser ud, og hvilken seksualitet du har. Det var disse progressive strømninger, der i det 20. århundrede for alvor fik fat og sikrede rettigheder til de marginaliserede grupper i vores samfund.

Princippet om at anskue sine medmennesker ud fra deres person og kompetencer fremfor førnævnte identitetsmarkører er essensen af, hvad jeg elsker ved vores del af verden.

Jeg er som ung og liberal i stærk opposition til den ”progressive” wokestrømning, som er eksporteret fra universiteterne i USA til den ”progressive” fløj herhjemme i Danmark. Det er jeg grundet den intersektionalistiske feministiske optagethed af at opdele mennesker ud fra køn, seksualitet og hudfarve. Det fokus er så reaktionært, at det er en vittighed, at det klassificeres som progressivt.

Det perverterede fokus på folks hudfarve som noget, der skulle definere en person, må vi endelig ikke importere til landet fra USA. Når det bliver en diskussion i den amerikanske valgkamp, om Kamala Harris er sort, så er det, fordi der er en enorm værdi og identitet i amerikanernes ydre karakteristika. USA er skrækeksemplet på, hvor megen polarisering det, at man først og fremmest ser mennesker ud fra for eksempel hudfarve, fører med sig.

Et tydeligt eksempel på, at det intersektionalistiske og perverterede fokus på menneskers hudfarve og seksualitet også findes i Danmark, så man, da Nørrebro Pride ikke accepterede hvide og heteroseksuelle til deres begivenhed. Det, at vi som mennesker evner at sætte os i vores næstes sted, er stik imod den intersektionalistiske tanke om, at man skal tilhøre en eller anden arbitrær gruppe for at forstå virkelighedens problemer.

At vi mennesker ikke skulle være forstående, medfølende og kunne kæmpe for andre, ville jo de facto betyde en ende på demokratiets legitimitet som styreform. Så kunne vi aldrig stemme ud fra andre parametre end egen profession, køn, seksualitet, alder, hudfarve og så videre. Al ideologi og tanke om principper ville være forkastet.

Vi har kæmpet for, at vi civilisatorisk er nået et sted hen, hvor vi som individer evner at sætte egne interesser i baggrunden, så vi med vores stemmeseddel i hånden kan stemme ud fra samfundets interesser. Det er beskæmmende, hvordan begreber som progressiv og feminist er blevet noget, man som fornuftig og frihedsrettighedselskende ikke kan identificere sig med.

Vi må holde fast i vores grundlæggende værdier og principper, som har medført en enorm frihed til at være den, man er, og som fortsat skal fylde vores verden med kærlighed og forståelse.

Vi har uomtvisteligt stadig strukturelle udfordringer og kulturelle barrierer, som besværliggør menneskers lige muligheder. Dette indlæg er ikke en negligering af disse udfordringer. Dette indlæg er for at minde os om, at det er så uendeligt ligegyldigt, hvilket køn man er, hvem man elsker, om man er tyk eller tynd, sort eller gul. Lad os mødes som ligeværdige mennesker og vurdere hinanden ud fra vores handlinger, evner og værdier.