Er Trump den rette mand? Svaret er ikke så sort/hvidt, som nogle gør det til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som modsvar på mit debatindlæg om Donald Trump svarede Jørgen Andersen forleden tilbage.

Nogle vil måske hævde, at hans argumentationsteknik er lige rigelig til ad hominem-siden, hvor man går mere efter manden end bolden.

Behøver det hele være så sort-hvidt? Jeg er ikke skråsikker på, at Trump er den rette, som jeg omvendt oplever modparten er.

Gennemgribende naiv og faktaresistent bliver jeg kaldt. Jeg er blevet kaldt værre, så den går nu nok. Jeg kan sagtens følge Jørgen Andersen i hans synspunkter.

Trump er langtfra perfekt, men det er Harris og Joe Biden heller ikke. Der er alligevel en væsentlig forskel på Andersens og min viden, fordi jeg følger medier hos begge poler. Og det jeg siger her er med al respekt for Jørgen Andersen, for han er uden tvivl et politisk engageret menneske og skriver af et ærligt hjerte.

Men hans ord kommer alligevel til at virke en smule som papegøje-snak. Han gengiver blot det narrativ, som de danske medier har skildret. Store medier i USA har delvist indrømmet, at de pressede citronen lige rigeligt nok, når det gjaldt Trump. Det blev alt for vinklet.

Nu tillod Jørgen Andersen sig at sende mindre pæne gloser i min retning, så jeg vil lødigt sige, at hos ham savner jeg lidt gendrivelse og kildekritik. Ofte er jeg i grunden ikke så interesseret i folks holdninger, men siger altid: Hvor har du din viden fra?

Jørgen Andersen nævner Trumps kvindesyn. Enig, Trump er næppe tiltalende. Imidlertid kommer det ham til ære, at han gik imod strømmen i 1980’erne, hvor han begyndte at ansætte kvinder på topposter, som dels var usædvanligt for den tid, dels ikke var velanset blandt alle i toppen af amerikansk erhvervsliv.

Andersen signalerer nogen tvivl om, hvorvidt ukrainerne vil acceptere det, hvis Trump får en fred igennem, hvor de må afstå visse områder.

Hvad der er korrekt at gøre storpolitisk, ved jeg ikke. Jeg noterer mig bare, at i Ukraine er der et stigende antal, som er parate til at afgive territorium til gengæld for fred – fra 10 pct. sidste år til 32 pct. i den seneste måling – og et flertal af ukrainerne støtter nu også idéen om forhandlinger med Moskva. Og det er endda i et land, hvor du kan blive straffet for en sådan holdning.

Jørgen Andersen udvælger sig nogle af Trumps vælgere med en implicit nedladende holdning. Dele af Trumps vælgerskare billiger jeg heller ikke. Men fru Clinton tabte valget, fordi hun kaldte Trumps følgere som skraldespandsvælgere.

Jeg er et søgende menneske. I den måde jeg lever mit liv på, bliver jeg nødt til at forstå manden, før jeg kan kalde ham en idiot. Og der tilstår jeg: Jeg er muligvis naiv. Men et langt liv har lært mig, at verden og dens mennesker ikke kan og bør skildres i en sort-hvid kontekst. Men måske er Trump bare entydigt sort, det afviser jeg ikke.