Jo, Pia Kjærsgaard: Ældreloven giver svar på virkelighedens udfordringer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»I en lang række danske kommuner har vi i den senere tid hørt om den ene forringelse i ældreplejen efter den anden.« Sådan indledte Pia Kjærsgaard sit indlæg her i avisen forleden, og desværre har hun helt ret. Derfor er det godt, at vi med ældreloven har sat retningen for fremtidens ældrepleje. En, hvor borgeren står over systemet, og hvor en varig milliardinvestering skal forbedre velfærden.

Når man læser Pia Kjærsgaards indlæg, virker det imidlertid, som om hun bevidst lukker øjnene for de gode tiltag, der er blevet aftalt i ældreloven. For det passer simpelthen ikke, at de svageste ældre kommer til at stå med en uoverkommelig regning, bare fordi vi nu for alvor investerer i velfærdsteknologi. Og det passer ikke, at vi ikke adresserer de udfordringer, som ældre oplever i hverdagen. Tværtimod. Hovedessensen af aftalen er, at vi sikrer mere frihed og selvbestemmelse. For vi mener ikke, at den ældres hverdag skal være tilrettelagt på baggrund af en to-do-liste, som det desværre er i dag. Det er en grundlæggende misforståelse hos Dansk Folkeparti, hvis I tror, at frisættelsen blot giver kommunerne frit slag, når det kommer til nedskæringer. Og en direkte forenkling af virkeligheden. Og når vi nu taler om nedskæringer: I ældreaftalen har vi aftalt at afsætte samlet 2,5 mia. kr. En skam, at Dansk Folkeparti ikke ville være med til at lave en så vigtig prioritering.

Pia Kjærsgaard afslutter sit indlæg med: »De ældre skal ikke kun overleve. De skal leve.« Det er jeg helt enig i. Det er hovedformålet med den aftale, vi har lavet. Det skal være kendte ansigter, der kommer i den ældres hjem, så tryghed og personlige relationer kan udfolde sig. Det er at leve. Vi giver borgeren frihed til at bestemme langt mere over sin egen hverdag. Det er at leve. Vi sikrer et tættere samspil mellem pårørende, de lokale fællesskaber og civilsamfundet. Det er at leve.