De ved ikke, hvad de taler om

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Flertallets tilsyneladende ønske om aktiv dødshjælp baserer sig for en stor del på uvidenhed om de nuværende muligheder:

Nej tak til aktiv behandling (antibiotika, kemokure, immunterapi, respiratorbehandling), ophør af aktiv behandling (f.eks. slukke for respiratoren, hvis behandling er nytteløs) eller mulighed for lindring gennem beroligende og kraftigt smertestillende medicin (morfinpræparater), eventuelt som morfindrop.

Alt dette må gives, hvis formålet er lindring, selvom det kan forkorte livet og givetvis gør det, hvis det gives om morfindrop.

En specialiseret palliativ (lindrende) indsats, som de seneste år er udvidet og forbedret på hospice, palliativ hospitalsafdeling eller i hjemmet. Mange mennesker uden tilknytning til sundhedsvæsenet ved ikke, at de muligheder eksisterer og har været brugt i årevis i det danske sundhedsvæsen.

Som læger har vi givet løfte om hvis muligt at helbrede, men altid lindre og trøste. Som læger arbejder vi bl.a. med forebyggelse af selvmord. Deltagelse i ”hjælp til selvmord” er derfor en umulighed. Det kan vi ikke medvirke til. Lægeforeningen har sagt nej, så det kan blive svært at finde læger til at udskrive den nødvendige medicin. Derfor, kære regering: Vi har nok af muligheder i værktøjskassen allerede. Drop forslaget, som er på vej, om at indføre aktiv dødshjælp. Opprioriter i stedet aktiv livshjælp, som det bl.a. sker i palliative teams, på hospice m.v.