Lad nu være med at være så afvisende: Region Midtjylland kan styrke Nordjyllands sundhedsvæsen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et debatindlæg i JP 19/6 udtrykker ledende politiske og sundhedsfaglige repræsentanter fra Region Nordjylland deres dybe bekymring for konsekvenserne af en mulig sammenlægning med f.eks. Region Midtjylland eller en underlæggelse af en statslig styrelse. De argumenterer blandt andet for, at beslutninger i sundhedsvæsenet skal tage højde for lokale behov, og at Nordjylland har unikke forhold, der kræver særlig opmærksomhed.

Men når vi ser på brugen af psykiatrisk tvang i voksenpsykiatrien, kan Region Nordjylland faktisk – på nogle områder – drage fordel af at blive slået sammen med Region Midtjylland.

Ifølge Sundhedsstyrelsens monitorering af tvang i psykiatrien havde Region Midtjylland eksempelvis det laveste antal voksne, der blev udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger. Antallet af voksne, der blev udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger, er desuden faldet i Region Midtjylland siden 2011-2013, mens det er steget i Region Nordjylland.

En af de mest kontroversielle former for tvang, nemlig bæltefiksering, er også mere udbredt i Region Nordjylland end i Region Midtjylland, når vi ser på antallet af personer, der blev bæltefikseret i 2022/2023. Desuden er Region Nordjylland den region med det mindste fald i antallet af personer, der er blevet bæltefikseret siden 2011/2012, hvilket indikerer et behov for nye metoder og tilgange.

Generelt er der store regionale forskelle i brugen af tvang, og selvom Region Nordjylland også har sine styrker inden for reduktion af tvang, tyder ovenstående tal på, at Region Midtjylland har implementeret mere effektive og relevante metoder og tilgange inden for psykiatrien på disse områder. Disse metoder og tilgange kunne være til stor gavn for patienterne i Nordjylland, hvis regionerne blev slået sammen.

Naturligvis kan metoder og tilgange godt komme flere patienter til gode uden en sammenlægning af regionerne.

Men i stedet for at afvise potentialet i en sammenslutning af regioner eller en statslig styrelse bør vi have en mere nuanceret debat om, hvordan vi bedst sikrer, at alle danskere får den bedst mulige sundhedspleje, også inden for det psykiatriske område.

Vi skal finde en balance, hvor både lokale forhold og nationale standarder kan eksistere side om side i et mere sammenhængende, effektivt og retfærdigt sundhedsvæsen.

Ved at åbne for en konstruktiv dialog, også om de potentielle fordele ved en sammenlægning af regionerne, kan vi arbejde hen imod et sundhedsvæsen, der bedre imødekommer både lokale og nationale behov. Dette vil i sidste ende gavne patienterne og i dette konkrete eksempel forhåbentlig sikre en højere standard for psykiatrisk behandling på tværs af hele landet.