Danmark skal sigte mod stjernerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der var engang, hvor en forsker som Isaac Newton kunne være ekspert i al videnskab. Men den tid er for længst forbi. I dag er vores viden så dyb og vores forståelse af universet så kompleks, at man som forsker højst kan håbe på at vide rigtig meget om en meget begrænset delmængde. Efterhånden som man arbejder med mere og mere komplekse udfordringer, kræver det samarbejde mellem flere forskningsområder.

Forskning er grænseoverskridende. Ikke alene flytter den grænserne for, hvad vi ved, dens opdagelser er gyldige på tværs af nationalgrænser, og den trives bedst i samarbejde mellem fagligheder, institutioner og lande.

Et eksempel på et i sandhed grænseløst videnskabeligt projekt er Den Internationale Rumstation. Et avanceret laboratorium, der kredser om Jorden i næsten 400 kilometers højde med en besætning af forskere fra hele verden, der samarbejder om at gøre os alle klogere. Deres arbejde rykker vores viden om klimaet, menneskekroppen og materialefysik. Når man ser vores fantastiske blå planet fra Cupola-modulet, står det klart, at grænser er noget, vi mennesker har fundet på.

Selvom Danmark er et lille land, så har vi et højt niveau af viden og meget at bidrage med – også mere, end vores størrelse tilsiger. Men vi står stærkest i samarbejdet. Derfor er det så vigtigt, at vi engagerer os fuldt og helt i internationale forskningssamarbejder. Det kan være igennem EU’s forskningsprogrammer, hvor vores dygtige forskere er gode til at tiltrække midler til Danmark, eller ved vores deltagelse i det europæiske rumsamarbejde, ESA, hvor vi for alvor har markeret os med den netop afsluttede Huginn-mission.

Investeringer i forskning giver store afkast for samfundet og er derved med til både at sikre Danmarks fremtidige økonomi og finde svarene på de udfordringer, vi som menneskehed står over for, uanset om det drejer sig om klima, sundhed eller sikkerhed.

Lige nu oplever rumforskningen en ny guldalder. Den nye Artemis-mission vil bringe menneskeheden tilbage til Månens overflade, flere nationer planlægger rumbaser på Månen, og private virksomheder som SpaceX udvikler nye raketter, rumskibe og satellitter. Samtidig har Uddannelses- og Forskningsministeriet endelig igangsat arbejdet med en 10-årsplan for dansk rumforskning.

Derfor bør Danmark engagere sig fuldt og helt i ESA-samarbejdet, og det er oplagt nu, hvor man skal planlægge aktiviteterne for den næste treårige periode. Det danske bidrag er alt for lavt sammenlignet med landene omkring os, og det bør vi rette op på, så vi får maksimal indflydelse og udbytte. Lige nu stiller vi os selv i en dårlig position på et vigtigt område.

Danmark har alle de rette forudsætninger for at fylde meget mere i rummet, end vi gør: Vi har en dansk astronaut. Vi har danske virksomheder, der producerer satellitter og udstyr til rumstationen. Vi har forskningsgrupper, der arbejder med alt fra rumstøv til månemissioner. Hvem ved, måske skal en dansker gå på Månen?

Fremtidens rummissioner vil gøre science fiction til virkelighed, og Danmark kan fylde meget mere i verdensrummet. Men det kræver politisk opbakning. Ellers ender vi med at sidde tilbage på Jorden, mens andre sætter kurs mod stjernerne.