Så skrækkelig er hollændernes holdning til organdonation heller ikke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var bemærkelsesværdigt at se de hollandske erfaringer med organdonation fremhævet som »et skrækeksempel« i Jyllands-Posten 11/2. Kigger vi nærmere på de faktiske tal, er der god grund til at slå koldt vand i blodet. Måske endda til forsigtig optimisme.

Holland gennemførte i 2020 en lovændring, der på flere stræk minder om det, regeringen foreslår herhjemme. Altså et skift fra en organdonationsmodel med aktivt tilvalg til en med aktivt fravalg. Så myndige borgere, der ikke selv melder fra, i udgangspunktet betragtes som donorer. Dog stadig på den måde, at deres familie inddrages, hvis de ikke selv aktivt har meldt til eller fra.

De hollandske erfaringer er relevante. Men kan et enkelt tal fra et år bruges til at fælde dom? I artiklen kan vi læse, at »næsten 40 pct. af alle hollændere sagde nej«. Det er næsten rigtigt. Pr. den 1. januar 2022 havde 31 pct. af hollænderne sagt nej til organdonation. Det tal refereres også af andre i den hjemlige debat.

Men det hører med til historien, at andelen, der har registreret et nej, også var høj før den nye lov. I 2020, hvor loven trådte i kraft, var andelen 33,5 pct. – mens den var 30,1 pct. i 2018, hvor loven blev vedtaget. Så måske der blandt de hollandske borgere er en skepsis over for organdonation, der ikke kan forklares med den ændrede lovgivning?

Artiklen nævner desværre heller ikke, at lovændringen markant har forøget andelen af hollændere over 18 år, der aktivt har taget stilling til organdonation ved at registrere deres holdning. Denne andel er steget fra at være 49 pct. i 2020 til 73 pct. i januar 2023.

Det betyder, at lovgivningen har skabt større klarhed over, hvad befolkningen mener om organdonation. Uden at andelen, der aktivt har meldt fra, er steget.

Der, hvor der (måske) kan være grund til bekymring, er, at andelen, der eksplicit har sagt ja til organdonation, er lavere nu end i 2020. Det er ikke, fordi andelen, der siger nej, er steget. Derimod er andelen, der aktivt siger ja, faldet til fordel for dem, der blot registreres som, at de ikke har nogen indvendinger mod organdonation. Og det kan sagtens være et problem.

Selvom det ligger et stykke fra det chokerende indtryk, artiklen giver. Hvorvidt lovgivningen giver flere organer til rådighed, afhænger i høj grad af, hvad familien til dem, der ikke har truffet et aktivt valg, beslutter.

De hollandske myndigheder er optimistiske og noterer fremgang. Holland har oplevet fremgang i antallet af afdøde donorer. I 2022 havde landet flere afdøde donorer end nogensinde før. En forbedring fra 2021, der i øvrigt også satte den rekord.