Tobaksproducenter: Afgiften på cigaretter bør stige løbende, men kontrolleret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig skrev overlæge Mia Gall Grandahl i en kronik i Jyllands-Posten, at afgiften og dermed prisen på cigaretter bør hæves til 100 kr., da det »uomtvisteligt kunne afholde unge fra at begynde at ryge«.

Hun mener, at politikerne ”tøver”, til trods for at en del politikere netop har forhandlet en forebyggelsespakke, der griber fat i hovedproblemet – nemlig den manglende håndhævelse af salgsaldersreglerne, den ulovlige parallelimport, de illegale markeder og det faktum, at børn og mindreårige kun er få klik fra at kunne købe tobaks- og nikotinprodukter.

Jeg er fuldstændig enig med Mia Gall Grandahl i, at børn og mindreårige ikke skal bruge tobaks- og nikotinprodukter. Det er sjældent, at tobaksbranchen roser politikere for deres tiltag på vores område, men i dette tilfælde vil jeg gøre det, for der er flere af de seneste forebyggelsestiltag, der er skridt i den rigtige retning. Det, at man eksempelvis vil afsøge muligheden for digital aldersverificering, så butikkerne mere effektivt kan tjekke id, og at man vil sætte ind over for den digitale handel med tobaks- og nikotinprodukter, er gode tiltag.

Det er for letkøbt at påstå, at man ”bare” skal hæve prisen til 100 kr., og så vil ingen unge ryge cigaretter. Tager vi et land som Norge, der har et højt afgifts- og prisniveau for tobaks- og nikotinprodukter, så viser tal for 2023, at der er 3 pct. daglige norske rygere blandt de 16-24-årige, men også 17 pct. lejlighedsvise rygere.

Kigger vi på de norske unges forbrug af snus, så er der 20 pct., der bruger snus dagligt, og 10 pct. lejlighedsvist.

Så på trods af at Norge har gjort alt det, som Mia Gall Grandahl ønsker, så er der ikke tale om en situation, hvor ingen norske unge bruger tobaks- og nikotinprodukter.

Mia Gall Grandahl angiver også, at argumentet om et øget illegalt marked ifølge Kræftens Bekæmpelse er »tvivlsomt«. Det er bekymrende og decideret uansvarligt, hvis det er korrekt, at landets største sundhedsorganisation vælger at betvivle det sorte marked for tobaks- og nikotinprodukter.

Alle er efterhånden bekendt med, at vi har fået et markant illegalt marked for e-cigaretter, de såkaldte puff bars, og vi har netop kunnet læse om, hvordan de ikke længere alene indeholder ofte for meget nikotin, men nu også tilsættes narkotika. Samtidig er illegale cigaretfabrikker begyndt at skyde op på dansk jord.

Når man regulerer den legale tobaks- og nikotinbranche hårdt, så giver man grobund for de kriminelle til at tjene penge på tobak og nikotin. Det er uomtvisteligt, og jeg begriber ikke, hvis man som sundhedsorganisation ikke tager højde for denne konsekvens af sit egne forslag.

Og så kan man tilføje, at grænsehandlen trives i bedste velgående som følge af seneste afgiftsstigninger på cigaretter. Grænsehandlen med cigaretter er næsten tredoblet, imens det indenlandske salg er faldet. Hæver man afgiften og prisen til 100 kr., vil den årlige grænsehandel med cigaretter beløbe sig til ca. 2,4 mia. stk. svarende til ca. 73 pct. af forbruget i Danmark.

Det kan virke som Omvendtslev, men vi mener det faktisk – ja, afgifterne bør reguleres løbende! Men gør det kontrolleret, og tag bestik af, at vi ikke skal have eksploderende grænsehandel eller illegal handel. Læg en politisk plan for løbende, moderate afgiftsstigninger på cigaretter, så vi også sikrer, at allerede vedtagne afgiftsstigninger ikke udhules over tid.

Ingen er tjent med en situation, hvor markedet løber løbsk, men det bør afgifterne heller ikke. Vi er nødt til at tale om den gyldne middelvej. Det vil være det mest ansvarlige at gøre, selvom det næppe vil afføde ros fra ”afgiftshop-tilhængere”.