Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Det offentlige nedprioriterer søvnen — så selvfølgelig sover danskerne ikke nok

Når det offentlige udruller sine store sundhedskampagner med håndgribelige råd, får det opmærksomhed. Så lad os lancere en kampagne om danskernes søvnvaner.

Jonas ByskovStifter, Bedre Nætter, Aarhus

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Du kender de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen. Du er også stødt på Sundhedsstyrelsens 10-4-kampagne om alkohol. Spoler vi tiden tilbage, vil du huske “6 om dagen”-kampagnen, der skulle overtale danskerne til at spise deres grøntsager. Når det offentlige udruller sine store sundhedskampagner, vækker det genklang. Et vigtigt element i danskernes sundhed er dog glemt: søvnen.

Flere danskere føler sig trætte, og ifølge Den Nationale Sundhedsprofil, som udkom for nylig, oplever mange ringe søvnkvalitet. En undersøgelse foretaget af Kantar Gallup i 2022 viser, at en tredjedel af de danske voksne i gennemsnit sover seks timer eller derunder hver nat. En tredjedel af danskerne lever dermed per definition med et søvnproblem forårsaget af for få timer i sengen. Faktisk angiver cirka halvdelen af danske 16-24-årige, at de ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet.

Allerede ved et moderat søvnunderskud (mindre end seks timers søvn) kan voksne ifølge danske professorer opleve nedsat koncentrations- og reaktionsevne og øge frekvensen af en række sygdomme, herunder både diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og demens. Kun et par timers manglende søvn har en negativ effekt. For nogle er der tale om stress eller regulær søvnapnø. Andre binger Netflix for længe eller forstyrres af deres smartphones, som har en ærgerlig tendens til at finde vej ind i de danske soveværelser. Uanset hvad er søvn en undervurderet faktor for det moderne menneskes helbred – både det fysiske og det mentale. Og så er det tilmed en milliard-udgift for samfundet.

Så hvorfor indfører Sundhedsstyrelsen ikke en række officielle søvnråd med nogle klare og letforståelige retningslinjer? Det kan være en måde at gøre op med dem, der ofrer søvn for mere fritid (populært kaldet revenge bedtime procrastination). Og det kan skabe opmærksomhed på søvn blandt alle de mange danskere, som gerne vil leve et sundere liv. Derfor vil det klæde de danske sundhedsmyndigheder at indtage en mere aktiv rolle i at forbedre danskernes søvnmønstre.