Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Flere børn? Ja tak – men husk, at fertilitetsbehandling handler om mennesker

Regeringen ønsker, at danskerne får flere børn, men glemmer omkostningerne for de kvinder, der lægger krop til fertilitetsbehandlingen.

Maria SalomonFertilitetssygeplejerske, leder, Videnscentret Fertility Care
Ninna KoefoedStifter, Foreningen Ro, socialrådgiver, tidl. patient i fertilitetsbehandling
Anja FaberMedstifter, Ægdonation Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringen ønsker, at danskerne får flere børn. Derfor vil den skabe gratis adgang til at få andet barn ved fertilitetsbehandling og bevilge penge til, at kvinder får seks forsøg i stedet for de nuværende tre forsøg. Det hele løber op i »trecifrede millionbeløb«, som statsministeren sagde i sin nytårstale.

Midt den aktuelle politiske interesse i at øge volumen i fertilitetsbehandlingen ønsker vi at åbne politikernes øjne for behovet for rådgivning og støtte for de kvinder og par, som opsøger fertilitetsbehandling for at få børn. I Alliancen Fertilitet og Omsorg mener vi, at regeringen bør anerkende, at mennesker, der går i fertilitetsbehandling, har behov for mere end hjælp til at befrugte ægget – de har også brug for hjælp til at komme igennem det psykiske og sociale pres, som ofte opstår i et fertilitetsbehandlingsforløb.

Erfaringerne fra de første 40 års behandlinger viser, at snævert fokus alene på at opnå graviditet ikke er et tilstrækkeligt behandlingsmål. En stor del af kvinderne og parrene i fertilitetsbehandling møder store personlige psykosociale konsekvenser i forbindelse med blandt andet lange behandlingsforløb uden resultat, spontane aborter, belastede hormonbehandlinger og de mange relationelle og arbejdsmæssige omkostninger.

Disse konsekvenser har patienter og sundhedsprofessionelle gennem længere tid erkendt. Derfor har vi etableret forskellige gratis tilbud i foreningsregi for at kompensere for det behandlende sundhedsvæsens utilstrækkelige støtte og rådgivningstilbud. Foreningerne er drevet af frivillige og finansieret af privat indsamlede midler og medlemskaber.

De få midler, som foreningerne råder over, betyder, at støttetilbuddene bremses i deres udbredelse og kapacitet. Samtidig stiger efterspørgslen, i takt med at kendskabet til tilbuddene øges, og flere søger fertilitetsbehandling. Men uden støtte til organisering, udvikling og drift kan de frivillige organisationer ikke på længere sigt løfte denne fagligt krævende opgave.

De privatøkonomisk velfunderede fertilitetspatienter har hele tiden kunnet tilkøbe støttende ydelser hos private terapeuter, psykologer og andre, som tilbyder støtte mod betaling. Men for de fleste andre opleves økonomiske barrierer ift. at kunne få den nødvendige hjælp.

Der er derfor et udækket behov for økonomisk tilskud til de frivilligt drevne foreninger, som tilbyder gratis støtte og rådgivningstilbud til alle fertilitetspatienter uanset social, demografisk og geografisk baggrund, og der kan være bekymring for, at den sociale ulighed i adgangen til støtte og rådgivning vil blive fastholdt, hvis der ikke sikres et økonomisk grundlag til disse tiltag.

Når regeringen nu opprioriterer fertilitetsbehandlingen, er tiden inde til, at politikere og sundhedsmyndigheder anerkender, at det er ”det hele menneske”, som går i fertilitetsbehandling, og at patienterne har behov for mere end hjælp til at befrugte ægget.

Håndsrækningen til flere fertilitetsforsøg og barn nummer to bør kompletteres ved, at regeringen stiller midler til rådighed for at udvikle og udbrede den gratis, kvalificerede og let tilgængelige støtte og rådgivning, som civilsamfundsorganisationerne yder.

Sundhedsministeren vil dermed understøtte effekten af regeringens pengeindsprøjtning til fertilitetsområdet, idet færre vil falde fra på grund af behandlingens belastning.

Konkret foreslår vi, at regeringen afsætter 4 mio. kr. årligt i fire år til udvikling, konsolidering og udbredelse af de eksisterende støttetilbud til kvinder og par i fertilitetsbehandling. Pengene kan for eksempel placeres i en pulje, som foreningerne kan søge om, hvis de arbejder med gratis støtte og rådgivning baseret på faglige anerkendte metoder.