Aktiv dødshjælp? Nej tak!
Jeg håber virkelig, at politikerne lytter til de 16 af Etisk Råds 17 medlemmer, der er imod aktiv dødshjælp.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I sit debatindlæg i JP 31/1 gør Dorthe Schmittroth Madsen et kraftigt udfald mod staten. Blandt andet fremfører hun, at staten »suverænt bestemmer, hvornår vi må dø, hvilket er en ydmygelse«.
Om staten bestemmer for meget eller for lidt, skal ikke diskuteres her, men det er ikke korrekt, at staten forhindrer os i at afslutte vort eget liv. Efter dansk straffelov er det ikke forbudt at begå selvmord. Assistance ved selvmord er imidlertid strafbart, uanset om denne hjælp er givet i fuld forståelse med den person, man hjælper til at dø, eller i medfølelse og kærlighed til den, der ønsker at dø. Hjælp til selvmord kan straffes med op til tre års fængsel.
Med udgangspunkt i den aktuelle sag om ægteparret Preisler, hvor Ebbe Preisler er sigtet for manddrab for at tage livet af sin hustru, der var uhelbredeligt syg, opfordrer Dorthe Schmittroth Madsen politikerne til at indføre aktiv dødshjælp som en ret stadfæstet ved lov. Når visse betingelser er opfyldt, skal det være muligt for en borger at begære sig aflivet, uden at drabsmanden er strafansvarlig.
Hvis det bliver min ret som borger at vælge at dø, så bliver det en andens pligt at slå mig ihjel. Hvem skal gøre det? En læge? Skal vi have indført statsautoriseret drab på begæring?
At have et valg lyder umiddelbart positivt og sympatisk, ikke mindst i tilfælde med svær, uhelbredelig sygdom. At formulere en lov, der drejer sig om tilvalg af døden som en rettighed, forekommer mig dog ikke blot vanskeligt, men umuligt. Hvordan kan en sådan lov undgå at påvirke samfundets indstilling til, hvem der er bevaringsværdige borgere, og hvem der ikke er det?
I Etisk Råd har man givet udtryk for den negative indflydelse, en lov om aktiv dødshjælp kan have på de grundlæggende normer for samfund, sundhedsvæsen og menneskesyn. Det er vigtige pointer, som ikke må glemmes i diskussionen for og imod aktiv dødshjælp. Det er vigtigt at huske på, at lovgivning også skal beskytte – ikke blot fastslå rettigheder.
Jeg er sikker på, at Ebbe Preisler slog sin hustru ihjel som en kærlighedsgerning og med indgående kendskab til hendes egne ønsker og holdninger til, hvordan tilværelsen skulle være. Ifølge straffeloven er det drab og dermed strafbart. Ville Ebbe Preislers kærlighedsgerning være mindre værd, hvis den var straffri?
16 af 17 medlemmer i Etisk Råd anbefaler, at der ikke indføres aktiv dødshjælp i Danmark, og jeg håber inderligt, at politikerne retter sig efter denne anbefaling.